La Magia Sangiovese Il Vispo 2021 BIO
La Magia Sangiovese Il Vispo 2021 BIO
Supervin's unikke vingaranti
Hvis du ikke er tilfreds med kvaliteten, tilbyder vi at tage vinen retur. Du refunderes det fulde beløb for vinen, også for den første åbnede flaske. Vi betaler selvfølgelig returfragten. (maks. 1 md. efter levering).
"92 points."Jeg elsker, når man kan finde perler, som reelt kunne være klassificeret, men som af geografiske eller historiske årsager ender med ikke at være det, det betyder nemlig value for money." - Mad & Monopolet
Skal du smage 98-point-Brunello-vinmagerens suverænt mest saftige Sangiovese?
Fabian Schwarz er mesteren bag nogle af tidens mest eftertragende Brunello-vine, men du behøver ikke betale op til 1400 kroner flasken for at få La Magias magi i dit glas... Økologiske Il Vispo giver dig stjerne-Sangiovese til en brøkdel af Brunello-prisen!
Mens Brunello-vine ligger i kælderen og venter på at blive Brunello di Montalcino, frigiver Fabian sin purunge Sangiovese Il Vispo, der har det ærefulde formål at sprede maksimal drikkeglæde lige nu og her.
Ved at lade vinen gære i moderne stil på hele drueklaser, ligesom i Bourgogne, opnår Fabian en unik og uimodståelig saftighed, der let distancerer alle konkurrerende "mini-Brunelloer". Til prisen et must-try for alle Brunello- og Bourgogne-fans!
Smagenote
Ved ophældningen vibrerer Il Vispo 2021 smuk kirsebærrød i glasset... Næsen går nærmest grassat med lækker, ungdommelig og vidunderlig parfumeret frugt! Vi taler violer, skovhindbær, kirsebær, tutti frutti og banan i spandevis, inden klassiske Sangiovese-noter af rusten jord, tørrede tranebær og middelhavsurter følger efter... Vinen lægger sig smooth og slubrende saftig på tungen, hvor Sangiovese-frugten for alvor får smagsløgene til at danse i begejstring. For hold nu kaje, hvor det smager… ! Hele herligheden rundes af på smukkeste vis med madvenlig friskhed, pikante urter og silkefine tanniner. Ikke bare et magisk ”Brunello-alternativ”... men selve indbegrebet af toscansk drikkeglæde! Drik nu, eller gem 5-8 år fra høståret.
Anmeldelser af La Magia Sangiovese Il Vispo 2021
92/100 Mad & Monopolet
"Jeg elsker, når man kan finde perler, som reelt kunne være klassificeret, men som af geografiske eller historiske årsager ender med ikke at være det, det betyder nemlig value for money. La Magia er læskende, frugtig, frisk og en perfekt ledsager til tapas , frisk pasat med svampe eller et stykke gris. Næsen er fyldt med duft af hindbær, skovbund, rosenblade og eg. Den passer perfekt til risotte med svampe".
91/100 James Suckling
”Currants, wild berries, dried herbs and tomato leaves on the nose. Juicy and savory, with a medium body and easy-going tannins. Fresh and tangy finish. From organically grown grapes.”
91/100 Houlberg
"I næsen er det en frisk og ganske grøn vin ... men fortsat med nogle klare toskanske elementer af tobak, rå champignon, skovbund samt lærkeskud. Der er en frisk frugt af umodne kirsebær, hindbær, banan og småsure tranebær ... måske endda en snert af granatæbler, blade fra solbær og tomater. Det dufter ungt og grønt ... men også helt inspirerende. Smagsmæssigt er vinen også ung, grøn, ungdommelig, umoden og frisk med masser af balsamisk syre, grønne urter og en frugt af både ribs og sure kirsebær med salt, peber, lemon samt en frisk, levende, energisk og nærmest glitrende syre. Tanninerne er ikke så vilde og hidser sig ikke op, men alligevel giver det en ret sprælsk vin med ungdommelig friskhed, så dermed 91 point. Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 129,95 kr., mens prisen er 109,95 kr. ved køb af 6 flasker."
Nyd den til italienske delikatessevarer, pasta, pizza, og steaks. Servér ved 16-18°C"
Il Vispo er fremstillet på 100% Sangiovese, som La Magiàs selekterer fra udvalgte økologiske marker i San Quirico, Pienza og Paganico. Vinen er fremstillet i en ung og frugtvarende stil med kølig gæring af hele drueklaser på ståltank. Inspireret af metoden ”semi carbonic maceration”, som kendes fra bl.a. Bourgone.
Om La Magia
Fabian Schwarz laver i sandhed magisk Brunello. Men rent faktisk er navnet La Màgia afledt af ”magione”, der betyder hus. Den historiske bygning var oprindeligt sidste hvilested for pilgrimme på vej til klosteret i Sant’Antimo. Fabian Schwartz, der er ønolog fra Italiens mest prestigiøse vinskole, overtog La Màgia fra sine forældre i 2011. Alle druer høstes fra én samlet vinmark, der dyrkes økologisk. Sydvendt eksponering og høj beliggenhed giver Sangiovese med en unik kombination af power og friskhed. I vineriet frembringer Fabian vine med ekstra parfume og klasse ved en langvarig udblødning af drueskallerne samt inklusion af hele drueklaser. Alle Brunello-vine modnes på delvist nye 500 liters franske egetræsfade (tonneaux). La Màgias absolutte flagskib, Ciliegio, stammer fra en unik Cru-parcel, der frembringer druer og vin med særlig koncentration. Anmeldelserne er i en klasse for sig, ikke mindst når de attraktive priser tages i betragtning. Vineriet drives i vid udstrækning på basis af solenergi.