KC Cabernet Sauvignon og Merlot 2010, Klein Constantia
KC Cabernet Sauvignon og Merlot 2010, Klein Constantia
Supervin's unikke vingaranti
Hvis du ikke er tilfreds med kvaliteten, tilbyder vi at tage vinen retur. Du refunderes det fulde beløb for vinen, også for den første åbnede flaske. Vi betaler selvfølgelig returfragten. (maks. 1 md. efter levering).
Denne vin kommer fra ejendommen Klein Constantia, som blev grundlagt i 1685 af Simon Van Der Stel, der var den første hollandske guvernør i Cape Town. Vingården blev i 1980 købt af familien Jooste, som i en årrække brugte mange penge og megen tid på igen at få Klein Constantias navn spredt over hele den store vinverden. Klein Constantia ligger få kilometer uden for Cape Town, hvor markerne med vinstokke bølger ned af bjergsiderne i et klima, der er perfekt til fremstilling af store vine. Klein Constantia bliver ofte kaldt "verdens smukkest beliggende vingård" og i efterårsudgaven 2002 af Wine & Spirits var Klein Constantia blandt "Top 25 vineyards" i verden.
En del af druerne i vinen stammer fra en anden vingård, Anwilka, som ligger i Helderberg området, og som er kendt for at sine helt perfekte klimaforhold for dyrkning af rødvin. Idet vinen indeholder druer fra Anwilka Farm, må den ikke bære navnet Klein Constantia Estate, og det er der to årsager til; for det første er Constantia et afgrænset område, og for det andet betyder Estate, at vinen skal være dyrket på vingårdens marker og tappet på flaske på gården. Man har derfor valgt at kalde vinen KC. Der er dog ingen tvivl om, at blendet af druerne fra de to vingårde har resulteret i en kompleks og spændende vin, hvis kvalitet absolut er helt på højde med Klein Constantias øvrige vine.
Vinen er fremstillet af 57% Cabernet Sauvignon og 43% Merlot druer. Den har været lagret på ståltanke i 12 måneder og derefter på franske egetræsfade i 12 måneder.
Det er en velstruktureret vin med flot granatrød farve, intens frugtduft af mørke bær og krydderier med et strejf af vanilje, utrolig velafbalanceret, blød men samtidig kompleks frugtsmag med et strejf af chokolade, bløde tanniner samt en lang og behagelig eftersmag.
Den er yderst velegnet til de fleste kødretter, duer, fuglevildt, kalv samt diverse oste.
Det er en vin, som kan drikkes nu med velbehag men den kan også henlægges yderligere et par år.