Jean Gagnerot Savigny-Les-Beaune 1er Cru Gravains 2019
Jean Gagnerot Savigny-Les-Beaune 1er Cru Gravains 2019
Supervin's unikke vingaranti
Hvis du ikke er tilfreds med kvaliteten, tilbyder vi at tage vinen retur. Du refunderes det fulde beløb for vinen, også for den første åbnede flaske. Vi betaler selvfølgelig returfragten. (maks. 1 md. efter levering).
"97 point. BEDSTE RØDVINE UNDER 500,- | BEDSTE RØDVIN FRA BOURGOGNE... "Det her er helt afgjort en kandidat til årets bedste vin...Smagen er betagende og fyldig på sin egen lette og diskrete måde, mens eftersmagen er blid og smyger dig om smagsløgene i noget, der minder om en evighed. - Flaskehalsen
"96 point. Definitionen på stor burgundisk rødvin! ... Ren meditation for sanserne. Man skal punge ud, hvis man vil have god bourgogne, men i dette tilfælde virker det helt retvisende. Det her kan jeg ikke andet end på det varmeste anbefale! " - WineWherever
“96 points – Côte de Beaune 2019” – Robert Parkers årgangstabel
“Aux Gravains - Its position on the south-facing slopes of the Bois Noël hill gives it an excellent terroir that is well-suited to the Pinot Noir grown here.” – Wine Searcher
“The wines of Savigny-lès-Beaune have never been better than they are today... if an off-the-beaten-trail source for relative bargains still exists, it would be this well-known but little-understood village.” – Eric Asimov, The New York Times
Findes stor value for money stadig i Bourgogne? Nej, vil de fleste eksperter nok sige. Men ifølge den profilerede vinjournalist fra New York Times, Eric Asimov, så findes der stadig et smuthul i Savigny-les-Beaune.
Se bare denne 1er Cru som vi netop har hentet hjem fra Jean Gagnerots kølige kældre i Bourgogne. Silkefin, skovbærkoncentreret og floral Pinot Noir fra den solbeskinnede, sydvendte topmark ”Gravains”, der også leverer druer til prestigefyldte Hospice de Beaune-vine. Forædlet med fadkrydderier og fine tanniner fra luksus-modning på 40 % nye franske egetræsfade.
Jean Gagnerots Gravains kommer tilmed fra mirakelårgangen 2019, som de fleste steder er totalt flået væk, da Robert Parker har udråbt den til en af de bedste nogensinde i Bourgogne med hele 96 points.
En hurtig google-søgning viser at flaskepriserne på 1er Cru Gravains nemt koster mellem 400-700 kroner. Tjek så lige vores tilbudspris – en forside værd på The New York Times!
Smagenote
I glasset præsenterer vinen sig med en bourgogne-typisk, transparent kirsebærfarve. En forførende duft stiger til vejrs med friskplukkede roser, hindbær, skovjordbær og kirsebær, der overlader scenen til burgundiske undertoner af våd jord, skovbund, kaffe og en snert af vanilje fra fadet. Ekstremt elegant! Vinen lander i munden med topårgangens sitrende og uimodståeligt læskende frugt, der domineres af fuldmodne jordbær og kirsebær, der løftes yderligere af chokolade, kaffe og cedertræ fra fadet. Fornem finish med silkefine tanniner og stor kompleksitet fra en af Savigny-Les-Beaunes bedste terroirs. Drik nu, eller gem 10-15 år fra høståret.
Anmeldelser af Jean Gagnerot Savigny-Les-Beaune 1er Cru Gravains 2019
97/100 "BEDSTE RØDVINE UNDER 500,-" - Flaskehalsen
"BEDSTE RØDVIN FRA BOURGOGNE... Det her er helt afgjort en kandidat til årets bedste vin. Og selvom det er tidligt bud, så vil den helt sikkert være med i kapløbet, når året nærmer sig sin afslutning. Vi er hos Jean Gagnerot i Savigny-Les-Beaune, hvor der den seneste tid er dukket rigtig mange spændende flasker op på det danske marked. Mange af dem har imponeret mig, men det her er alligevel det ypperste, jeg endnu har smagt derfra. Fra topmarken Gravains er der en unik afstemthed mellem de helt fine, elegante og diskrete frugtfornemmelser, og de lidt mere modne træk af bærpræg, der afslører, at den sydvendte mark har taget godt imod de solstråler, der nu engang fandt frem til området i 2019. Duften er diskret men frugtpræget, smagen er betagende og fyldig på sin egen lette og diskrete måde, mens eftersmagen er blid og smyger dig om smagsløgene i noget, der minder om en evighed. Utroligt flot syre, og den fremstår lige som den skal være med den alder, den har nu. "
96/100 Winewherever, Rasmus Christensen
"Definitionen på stor burgundisk rødvin! Kompleks duft af knuste røde bær i alle afskygninger, våd skovbund og vilde urter. Perfekt balance mellem krop, frugt og syre. Fine fløjlsbløde tanniner og en eftersmag, der bliver ved med at udvikle sig i lang tid i munden. Ren meditation for sanserne. Man skal punge ud, hvis man vil have god bourgogne, men i dette tilfælde virker det helt retvisende. Det her kan jeg ikke andet end på det varmeste anbefale! 96P"
93/100 Mad & Monopolet
"1. Cru til denne pris fra Bourgogne burde næsten være uhørt - men det er det ikke, og det er så skønt! Næsen bydes på en skøn duft af viol, jordbær, espresso, vanilje og skovbund - helt klassisk som en Bourgogne bør være. I munden har den et godt tanninbid, stram syre og god frugtsødme. Den kan sagtens nydes nu, men giv den lidt luft i glasset inden eller åben den nogle timer før nydelse. Point: 93/100 | 1 fl. 599,95 / BEDSTE PRIS v/ 6 fl. 269,95"
93/100 Houlberg
"Duften er både lidt grøn og woody, der er ædeltræ, mahogni, teaktræ, lyse blommer, lyse kirsebær og jordbær. Frugten virker moden, blød med lidt skovbund, champignon, grankogler, et bundt roser og fra fadlagringen også en smule chokolade og vanilje. I munden er det fint, sart og blødt ... har en frisk frugt med jordbær, hindbær, lidt ribs, citroner og lemon, hvilket giver liv og bid. Der er også en lys saftighed og en svag frugtsødme. Det smager sgu godt og suppleres med let peber og et delikat, fint og sart tanninbid, så samlet lækker vin og 93 point. Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 599,95 kr., mens prisen er 269,95 kr. ved køb af 6 flasker."
Nyd den til stegt tun og laks, fjerkræ, fuglevildt, rødt oksekød, charcuteri, svampe og cremede oste. Servér ved 14-17°C
Vinen er fremstillet på 100 % Pinot Noir, der høstres fra den 1er Cru-klassificerede topmark, ”Les Gravains”. Marken ligger sydvendt eksponeret og fornemt placeret i smørhullet mellem Les Lavieres og Les Serpentieres. Druerne håndplukkes og behandles på traditionel burgundisk manér i kælderen med koldmacerering før gæringen, så farve og smag trækkes ud af på skånsom vis. Daglige overpumpninger og nedstemplinger af drueskallerne sørger for give vinen maksimal smagspower. Efter endt gæring bliver vinen modnes på luksuriøs vis på franske egetræsfade, heraf 40 % nye.
Om Jean Gagnerot
Velkommen til slaraffenland for bourgognefans!
De nedlukkede toprestauranter køber ikke bourgognevin under cornakrisen, så vores indkøber har fået fingre i et større parti skatkammervine, som vi nu med stolthed kan præsentere til rekordlave priser:
Chablis, Aloxe-Corton, Volnay, Beaune, Pommard, Nuit-Saint-Georges… Lutter klassevine i topform! Jean Gagnerot-vinene har hvilet under perfekte forhold i producentens kølige bourgognekældre.
Frem til årgang 2014 er vinene fremstillet hos Château de Corton-André, der er beliggende i topkommunen Aloxe-Corton. Producentens smukke slotsbygning er siden solgt til familien Frey, der driver ikoniske vinhuse som 100 point-producenten Jaboulet i Rhône samt Château La Lagune 5. Cru Classé i Haut-Médoc.
Også rettighederne til den prestigiøse vinserie Jean Gagnerot har skiftet ejerhænder siden 2014, så basen nu er flyttet fra Corton til prominente Meursault.
En af hemmelighederne bag topniveauet er det - selv for Bourgogne - ekstravagante kælderarbejde: 1 er Cru-vinene forkæles med lagring på op til 40-50% nye 228 liters burgundiske egetræsfade, mens kommunevinene typisk ligger på imponerende 20% helt nye fade. Samtidig er modningen skræddersyet til hver enkelt vin, således at fadenes alder og ristningsgrad nøje matcher terroirets og årgangens unikke karakteristika.
Fra elegant og læskende hyggebourgogne til himmerigsmundfulde af tårevædende kompleks Premier Cru – Jean Gagnerot er din garanti for top value!