Huber Riesling Terrassen 2024 ØKO

Huber Riesling Terrassen 2024 ØKO
Supervin's unikke vingaranti
Hvis du ikke er tilfreds med kvaliteten, tilbyder vi at tage vinen retur. Du refunderes det fulde beløb for vinen, også for den første åbnede flaske. Vi betaler selvfølgelig returfragten. (maks. 1 md. efter levering).
"94 points. So straight and pristine, with a wet-stone freshness that takes your breathe away. Very elegant finish ... as clear as a mountain stream” - James Suckling (tidl. årg.)
"94 point. BEDSTE VINE UNDER 100 KR | Riesling-nektar i verdensklasse ... Jeg har allerede købt 12 flasker" - Vin-Top-10 (tidl. årg.)
"94 point. Jeg smagte den første gang i en tidligere årgang i en blindsmagning, hvor jeg ganske vist gættede på Riesling, men ikke fra Østrig og slet ikke til denne pris - det var langt over.” - Mad & Monopolet (tidl. årg.)
”93 point. Det er som om, at Hubers Riesling Terrassen bliver et hak bedre for hvert år" – WineWherever (tidl. årg.)
"Mine yndlingsvine | Blændende godt rieslingkøb..." - René Langdahl (tidl. årg.)
”The results make us optimistic … that a truly excellent vintage is ripening in the cellar” – Markus Huber (om 2024)
Et hak bedre år for år? 94 point fra James Suckling gør forgængeren svær at toppe... men gem lige konklusionen til du smager dugfriske Riesling Terrassen 2024!
Yes, Danmarks bedste Riesling-køb er landet i hysterisk topform i den nye årgang, som selv kvalitetskræsne Markus Huber hylder som ”virkelig fremragende.”
Økologiske Riesling Terrassen er og bliver det absolutte smart-buy fra Huber, Traisentals eneste Riesling-producent med perfekte 100/100 point hos James Suckling...
Huber høster sine perfekt modne druer fra stejle, kalkholdige terrasser langs Traisenfloden. Resultatet er en kvalitet, der matcher langt dyrere topvine hos de østrigske konkurrenter…
Friskheden, frugten og mineraliteten vibrerer, så man kunne mistænke vejrguderne for at have sat strøm til Markus Hubers krystalrene hvidvin… Glæd dig!
Smagenote
Huber Riesling Terrassen 2024 står klar og dugfrisk i glasset med ungdommelige citrusgrønne glimt… I næsen pakket med de lifligste fine Riesling-aromaer af grønne æbler, forårsblomster, hvid fersken, våde kalksten, saltet grape og sitrende frisk limefrugt, der efter et par slyngture i glasset giver plads til tropiske antydninger af ananas, papaya og mango… Hvidvinen glider let cremet over tungen, mens frugtens suveræne renhed giver associationer i retningen af klukkende smeltevand over sten i en østrigsk bjergbæk! Tør nok til mad, læskende nok til terrassehygge. Det her er ganske enkelt herregodt, Herr Huber! Er Riesling Terrassen nogensinde smagt større? Drik nu, eller gem 8-10 år fra høståret.
Anmeldelser af Huber Riesling Terrassen 2024
Tidligere årgange:
94/100 James Suckling
"The spring blossoms, bright lime zest and garden herb aromas pull you into this sleek and vibrant, barely medium-bodied dry riesling. So straight and pristine, with a wet-stone freshness that takes your breathe away. Very elegant finish that’s as clear as a mountain stream. From organically grown grapes. Vegan."
94/100 | DE BEDSTE VINE UNDER 100 KR - Vin-Top-10.dk
"Og her kommer der Riesling-nektar i verdensklasse fra skråningerne ved Wien. Østrig har, ligesom Tyskland og Alsace i Frankrig, i den grad fat i Riesling-druens potentiale for storhed, elegance, mineralitet, finesse og ånd. Det er gnistrende inspireret, det her. Jeg har allerede købt 12 flasker. Pris: 89 kr. hos Supervin"
94/100 Mad & Monopolet
"Det her er fremragende Riesling, og prisen er meget fair. Jeg smagte den første gang i en tidligere årgang i en blindsmagning, hvor jeg ganske vist gættede på Riesling, men ikke fra Østrig og slet ikke til denne pris - det var langt over. I næsen har den duft af citrus, fersken, nektarin, blodappelsin og et hint af abrikos. I munden er den frisk, let krydret og har en flot styre samt delikat frugtsødme, der skaber en fuldendt Riesling."
93/100 Winewherever, Rasmus Christensen
"Det er som om, at Hubers Riesling Terrassen bliver et hak bedre for hvert år. Også i år. I 2021 har den masser af moden frugt, levende syre der er i perfekt balance med sødmen, og så er der en mineralitet, der gør den knasende sprød, og man sidder næsten med fornemmelsen af, at man kunne tygge sig igennem hele vinen. Alt fungerer bare supergodt her." (vurderet ved en tilbudspris på kr. 129,95)
92/100 Flaskehalsen
"FLOT RIESLING-BALANCE FRA HUBER... Huber er næsten altid garant for flotte vinoplevelser til prisen, og det gælder også for denne Riesling Terrassen fra markerne i Traisental. Det er på overfladen meget ren, frisk og uspoleret oplevelse, men under overfladen gemmer sig en mere fyldig og frugtig smag, der næsten fornemmes at have en lidt tykkere struktur. Det er en ret lækker oplevelse, og selvom vi ikke er i den allerhøjeste Riesling-kategori, så er det ikke en selvfølge, at man oplever en balance som denne, når vi på en tilbudsdag er under 100 kroner. Normalpris kr. 169,95, Set til kr. 89,95 | Supervin 5 Stj., 92 Pts."
91/100 - Mine yndlingsvine: "Klassikeren" - René Langdahl
" Jeg har haft husets grüner med tidligere, men her er rieslingen, som stråler, glimter og brillerer som en diamant. Kulsyren fra de lukkede systemers indkapslingsevne løfter vinen på tungen, bærer den op på stylter… nej det lyder for klodset… så tåspidser da. Det booster også den afsindigt rene rieslingnæse med pågående limestik, citronverbena, man bliver helt høj af, en parfumeur burde kunne opkoncentrere det til nicheparfumer i forårsstil. Tyskersyre, rheinhessen style, vægt, nænsom bitterhed og limeskalsyre. Markus Huber holder til i Traisental. Terrassen har 5 g restsukker, men smager aldeles tør. Blændende godt rieslingkøb til sensommerens… ja de MÅ da komme… lune aftener."
Nyd den til fisk og skaldyr, sushi, lyst kød, sprøde grøntsager og mildt krydrede asiatiske retter. Server ved 10-12°C.
Riesling Terrassen er fremstillet på 100% økologiske Riesling-druer fra Traisental-regionen, hvis vinmarker udmærker sig ved et højt indhold af kalk. Druerne koldmacererer 4 timer i mosten for ekstra udtræk af aroma, inden skånsom ”pneumatisk” presning. Mosten gærer frugtbevarende på temperaturstyret ståltank for en frisk og autentisk gengivelse af druesort og terroir.
Om Huber
“Winemaker of the Year 2015” – Falstaff Magazin
”Best White Wine of Austria” – International Wine Challenge
Med sine udpræget kalkholdige skråninger i ly af vestenvinden minder Traisentals vinlandskab en del om Bourgognes… Og kan man godtage denne præmis, så ligger det lige til højrebenet at ligne Markus Hubers Erste Lage-vinmarker ”Berg” og ”Alte Setzen” med burgundiske Grand Crus!
Apropos højreben, så drømte den unge Markus om en karriere som fodboldspiller. I dag har han for længst nået Champions League, omend grønsværen er skiftet ud med Grüner Veltliner og Riesling.
Siden Markus overtog sine forældres 5 hektar i 1999, har han sammen med sin lillebror modernisereret vineriet og udvidet markarealet til tidobbelt størrelse. At kvaliteten ikke bare er fulgt med, men faktisk forbedret år for år, er om muligt en endnu større bedrift.
Det siger lidt om niveauet, at 70% af Markus Hubers vine eksporteres til vinspecialister og toprestauranter over hele verden, og at vinene fra den seneste frigivne årgang scorer helt op til 97 point hos James Suckling.
Oplagt er det at fremhæve Hubers enkeltmarksvine fra Berg, Alte Setzen og Obere Steigen, men glemmes må ikke vinserien ”Terrassen”, der byder på Østrigs nok allerbedste Riesling og Grüner Veltliner til prisen.
Ingen formår som ”vidunderbarnet” Huber at udtrykke Traisentals unikke terroir gennem krystalklare og sortstypiske hvidvine med elegant mineralsk syre. Finesse, finesse, finesse…