Huber Chardonnay Ried Spiegeln Traisental 2021
Huber Chardonnay Ried Spiegeln Traisental 2021
Supervin's unikke vingaranti
Hvis du ikke er tilfreds med kvaliteten, tilbyder vi at tage vinen retur. Du refunderes det fulde beløb for vinen, også for den første åbnede flaske. Vi betaler selvfølgelig returfragten. (maks. 1 md. efter levering).
“96 points. Great new chardonnay” - James Suckling
"94 point. Særdeles ekspressiv Chardonnay" - WineWherever
Watch out Meursault og Chablis Grand Cru... Østrigs bedste winemaker, Markus Huber, er ustoppelig.
James Suckling har smagt over 700 Chardonnay'er i årgang 2021. Cremen af cremen, med 96 point eller mere, udgøres af 37 elitevine med en snitspris (iflg. Wine Searcher) på hele 700 kr. plus moms og afgifter!
I TOP3 på Sucklings liste over verdens bedste Chardonnay-køb glimter Hubers nye, økologiske enkeltmarksvin Ried Spiegeln.
Kvaliteten er ikke tilfældig... Traisentals kalkholdige skråninger i ly af vestenvinden er det nærmeste, Østrig kommer på Bourgogne. Og nu indfrier Huber potentialet.
Ried Spiegeln er det vildeste 96-point-mesterværk i Grand Cru-klasse fra en af Traisentals bedste enkeltmarker. Spontangæret med terroirets egen gær. Fadmodnet efter burgundisk forbillede på 500 l. franske fade med de fine gærrester… Østrigs bedste Chardonnay?
Smagenote
Ved ophældningen glimter hvidvinen sart gylden i glasset… Allerede i næsen en drøm af en Chardonnay der rammer lige i det sensoriske midtpunkt mellem Meursault og stor Chablis. Mineralsk flintesten, pære, mandariner, ristede nødder, hvid fersken, passionsfrugt, våd kalk og lidt crème brûlée… Også på tungen nærmest pibler det frem med de fineste mineralske citrusnoter svøbt i smørblød smoothness og kælne frugtlækkerier, så det er svært at få armene ned igen. Intenst, komplekst, harmonisk, friskt. Hele herligheden kulminerer i en koncentreret og mundrensende finish hvor diskrete fadkrydderier skubber det samlede indtryk helt op i den sublime verdensklasse. Hvilken Chardonnay… hatten af for Huber! Drik nu, eller gem +10 år fra høståret.
Anmeldelser af Huber Chardonnay Ried Spiegeln Traisental 2021
96/100 James Suckling
“Here’s a great new chardonnay from an Austrian region that few people have ever heard of. Deep and complex nose of toasted nuts, dried pear and orange peel with overtones of flint and toasted baguette. Impressive power and substance, but this is so clean, thanks to the enormous mineral freshness that drives the very long and precise finish. The first commercial vintage of this wine. Fermented and matured in used 500 and 600-liter oak casks. From organically grown grapes. Vegan.”
94/100 WineWherever, Rasmus Christensen
"Særdeles ekspressiv Chardonnay der formår at differentiere sig markant. Duften er både moden med melon-noter og kalket mineralsk, hvilket er meget spændende kombination. I munden er den cremet med masser af frugtfylde, som bliver efterfulgt af en hårdtslående og kantet syre. Kontant og samtidig enorm gavmild. Huber har ikke lagt fingre i mellem her."
Nyd den til fisk og skaldyr, sushi, tapas, lette fjerkræsretter, svampe, lette asiatiske serveringer samt nøddeagtige oste. Servér ved 10-13°C
Vinen er fremstillet på 100% Chardonnay, som Markus Huber håndplukker fra en stærkt kalkholdig og økologisk dyrket topmark, Ried Spiegeln, der skråner mod øst med en smuk udsigt over den mægtige flod Donau.
I vineriet presses de hele drueklaser langsomt og nænsomt over en 6 timers periode, der frigør den mest delikate druemost. Herefter spontangærer vinen temperaturstyret med terroirets egen gær på 500 liters franske egetræsfade. Vinen modner i konktakt med de fine gærrester – 5 måneder på ståltank samt 10 måneder på 500 liters franske egetræsfade.
Restsukkerindhold: 3,0 gram (tør)
Syreindhold: 6,0 gram
Alkohol: 13,0 %
Om Huber
“Winemaker of the Year 2015” – Falstaff Magazin
”Best White Wine of Austria” – International Wine Challenge
Med sine udpræget kalkholdige skråninger i ly af vestenvinden minder Traisentals vinlandskab en del om Bourgognes… Og kan man godtage denne præmis, så ligger det lige til højrebenet at ligne Markus Hubers Erste Lage-vinmarker ”Berg” og ”Alte Setzen” med burgundiske Grand Crus!
Apropos højreben, så drømte den unge Markus om en karriere som fodboldspiller. I dag har han for længst nået Champions League, omend grønsværen er skiftet ud med Grüner Veltliner og Riesling.
Siden Markus overtog sine forældres 5 hektar i 1999, har han sammen med sin lillebror modernisereret vineriet og udvidet markarealet til tidobbelt størrelse. At kvaliteten ikke bare er fulgt med, men faktisk forbedret år for år, er om muligt en endnu større bedrift.
Det siger lidt om niveauet, at 70% af Markus Hubers vine eksporteres til vinspecialister og toprestauranter over hele verden, og at vinene fra den seneste frigivne årgang scorer helt op til 97 point hos James Suckling.
Oplagt er det at fremhæve Hubers enkeltmarksvine fra Berg, Alte Setzen og Obere Steigen, men glemmes må ikke vinserien ”Terrassen”, der byder på Østrigs nok allerbedste Riesling og Grüner Veltliner til prisen.
Ingen formår som ”vidunderbarnet” Huber at udtrykke Traisentals unikke terroir gennem krystalklare og sortstypiske hvidvine med elegant mineralsk syre. Finesse, finesse, finesse…