Henri de Villamont Savigny-lès-Beaune 1er Cru Clos des Guettes Rouge 2017
Henri de Villamont Savigny-lès-Beaune 1er Cru Clos des Guettes Rouge 2017
Supervin's unikke vingaranti
Hvis du ikke er tilfreds med kvaliteten, tilbyder vi at tage vinen retur. Du refunderes det fulde beløb for vinen, også for den første åbnede flaske. Vi betaler selvfølgelig returfragten. (maks. 1 md. efter levering).
Smuk rød bourgogne 1er Cru! Denne topanmeldte Pinot Noir kommer fra et af de fineste terroirs i Savigny-lès-Beaune - den sydvendte og muromkransede Clos des Guettes.
Finesse og smoothness, mineralitet og seriøsitet... En forrygende 2017 fra kometen Henri de Villamonts eget bagland i Savigny. Måske den allerflotteste Pinot Noir, vi har smagt til prisen. Så er det sagt...
Smagenote
Flot dybde i farven. Næsen er pakket med viol, jordbær, hindbær, rabarber og mørke kirsebær, der omsluttes af fine mineralske skovbundsnoter samt lidt eksotisk krydderi fra fadet. Smagen er indsmigrende og saftig med parfumeret rød bærfrugt, der gemmer på lækre krydderier og klassisk burgundiske noter af humus og skovbund. Kvaliteten imponerer allerede nu - mens smagsintensiteten og de fine tanniner lover mere end godt for fremtiden. Fabelagtig value! Drik nu, eller gem 8-10 år fra høståret.
Anmeldelser af 1er Cru Clos des Guettes Rouge 2017
92/100 Wine Enthusiast
”This wine comes from the south-facing slope above the village of Savigny. Its firm tannins promise potential. They contrast with black-cherry flavors that are still bright, young and fruity. As the elements soften, they will produce a smooth, opulent wine.”
Nyd den til stegt tun og laks, fjerkræ, fuglevildt, rødt oksekød, charcuteri, svampe og cremede oste. Servér ved 14-17°C
Vinen er fremstillet på 100% Pinot Noir, som håndhøstes fra den muromkransede 1er Cru Clos des Guettes, der skråner mod syd ned til landsbyen Savigny. Navnet ”Guettes” stammer fra Middelalderen og betyder ”udkigsposter”, og terroiret ligger da også højere oppe end sine nabomarker. Efter høsten afstilkes druerne 100% for at fremme frugten. 25 dages skindkontakt og 11 mdrs. modning på 228 liters burgundiske egetræsfade giver rødvinen seriøs struktur, dybde og gemmepotentiale.
Henri de Villamont hører i dag til blandt de allerbedste producenter i landsbyen Savigny-les-Beaune, og vingården vækker selv på afstand opmærksomhed med sit historiske tårn, ”Guettes”. Den 2.400 kvadratmeter store og spektakulære vinkælder blev opført i 1880 af den tidligere Clos de Vougoet-ejer, Léonce Bocquet.
I 1964 blev Henri de Villamont overtaget af det schweiziske vinfirma Schenk. Da naboproducenten Dr. Arthur Barolet døde i 1969, overtog Schenk hele vinkælderen med ca. 70.000 flasker, der siden har været stærkt eftertragtede samlerobjekter.
I nyere tid har Schenk-gruppen investeret betydelige summer i at føre Henri de Villamont helt op i den burgundiske elite. Etableringen af et nyt vineri i 2006, beslutningen om at skære drastisk i høstudbyttet samt en flot afstemt brug af nyt egetræ er blandt årsagerne til Henri de Villamonts svimlende høje kvalitetsniveau.
Winemaker Pierre Jheans vine viser fylde, delikat frugt og mineralsk elegance. Henri de Villamonts vine rates højt hos bl.a. Wine Enthusiast.