GIODO La Quinta Toscana IGT 2022 Magnum
GIODO La Quinta Toscana IGT 2022 Magnum
Supervin's unikke vingaranti
Hvis du ikke er tilfreds med kvaliteten, tilbyder vi at tage vinen retur. Du refunderes det fulde beløb for vinen, også for den første åbnede flaske. Vi betaler selvfølgelig returfragten. (maks. 1 md. efter levering).
"94+ points. There is so much pretty fruit in this wine, and you get the freshness of Sangiovese along with elegant, powdery tannins.” – Robert Parker
“94 points. Already fascinating now but it will go further as it ages” – James Suckling
Giodo La Quinta i luksuriøs magnumflaske!
Den bedste GIODO La Quinta til dato?
Det er det i hvert fald, hvis man spørger Robert Parker, der giver vilde 94+ points til Carlo Ferrinis nye 2022-udgave af ”La Quinta”. En anmeldelse som mange Brunello-vine vil kigge misundeligt efter.
Kigger man nærmere på råmaterialet til denne vin, så forstår man hurtigt, hvorfor ”La Quinta” blæser mange Brunello-konkurrenter af banen. Druerne høstes nemlig fra den selvsamme GIODO-mark, hvorfra Carlo laver sin ikoniske 100 points Brunello.
Carlo kunne godt (og ville sikkert gerne) lave flere GIODO-Brunello’er, men det officielle Brunello-konsortium sætter strenge grænser for, hvor mange flasker fra GIODO-marken, der må have Brunello på etiketten. Derfor bruger han en del af druerne fra samme mark til at lave GIODO La Quinta.
Derfor skal man ikke tænke det her som en 2. vin i klassisk forstand, men som en vin, der er helt sin egen. Med 12 måneders modning på franske egetræsfade og amphora skaber han så raffineret og elegant en Sangiovese, at man nærmest skulle tro, den havde burgundiske antræk. Men den Sangioveses klassiske urtenæse lader sig heldigvis ikke fornægte!
Siden Carlo Ferrini for snart 20 år siden blev blæst bagover af en ung Château Margaux 1990, har han været besat af at frembringe rødvine med samme svævende elegance. Og lige så snart du får La Quinta 2022 i glasset kan du smage verdensklassen folde sig ud på tungen.
Smagenote
La Quinta 2022 brillierer i glasset med en smuk mørk kirsebærrød farve, der har lilla nuancer langs kanten. I næsen bombarderes man med så stor og kompleks en Sangiovese-duft, at man skulle tro, der var Brunello i glasset… Op stiger der friskplukkede violer, pikante tranebær, vilde skovbær samt spandevis af røde og sorte kirsebær, som går over i elegante middelhavsurter, lakrids, kaffe, tobak, læder og skovbundsmineralitet. Intens på tungen med fornem finesse og fuld smæk på Sangioveses ungdommelige saftcharme. Den lange finish bygger flot på med kompleksitet, dybde og madvenlige tanniner, som vil gøre de fleste Brunello-vine misundelige... Den bedste GIODO La Quinta til dato!. Drik nu eller gem +10 fra høståret.
Anmeldelser af GIODO La Quinta Toscana IGT 2022
94+/100 Robert Parker
“This wine is a bit of a provocation because, although it could technically qualify as a Rosso di Montalcino, it aims much higher and wears its IGT Toscana appellation very proudly as a result. The Giodo 2022 La Quinta is all Sangiovese from eight-year-old vines planted in front of Carlo Ferrini's stone-clad winery. If anything, Ferrini tells me that his inspiration for this bottle is Chianti Classico more than Montalcino. The wine shows terrific volume (with aging in amphorae and oak) and lots of bright primary fruit with cherry, fresh cranberry, incense and spice. This area withstood the summer heat of 2022 because it is located on the eastern side of the appellation and is surrounded by cooling forests. There is so much pretty fruit in this wine, and you get the freshness of Sangiovese along with elegant, powdery tannins.”
94/100 James Suckling
“Lively red fruits of strawberries, red cherries, and violets followed by a mix of spices and fresh herbs. Medium-bodied, with fine and sophisticated tannins with delightful acidity. Elegant and artful wine with beautiful purity and complexity. Already fascinating now but it will go further as it ages. Try after 2027.”
Anbefales til grillet oksekød, indmad, vildt, lam, italienske specialiteter, svampe og modne oste. Nyd vinen ved 16-18°C.
2022 Toscana IGT er fremstillet af 100% Sangiovese fra den bare 3 hektar store Giodo-mark i det centrale Montalcino. Marken skråner 10% mod sydøst, og har en jordbund af porøs og fossilholdig kalksten. Druerne dyrkes økologisk, og vinen fremstilles med skånsom ”hands off” winemaking – dvs. ingen tilsætning af gær og en kort macerationstid, uden ”pump-overs”. Modnet 12 måneder på franske egetræsfade og leramphora samt ca. 6 måneder på flaske før frigivelse.
Om GIODO
”Dette er min drøm.”, fortæller topønologen Carlo Ferrini om sit Giodo-projekt. Fra en lillebitte mark i det centrale Montalcino fremstiller Carlo to gigantiske Sangiovese-vine, hhv. Giodo Toscana Rosso IGT og Giodo Brunello di Montalcino. Vinene har opnået hhv. 97 og 100 pts. hos James Suckling.
Wine Spectator kalder Carlo Ferrini for ”one of Tuscany’s great winemakers”. Og det er vel ikke for meget sagt, når man bl.a. har skaffet 100 ”perfekte” Parker pts. til Casanova di Neri? Sideløbende med sin karriere som konsulterende ønolog købte Carlo Ferrini i 2002 sit eget stykke land, hvor han på lidt over 2 ha plantede 15 forskellige Sangiovese-kloner.
Marken blev døbt Giodo, en sammentrækning af Giovanna og Donatello (Carlos forældre). Fra dette kølige, solbeskinnede terroir har Ferrini med ubarmhjertig drueselektion som katalysator frembragt vine i verdensklasse - fra første årgang (2009) og frem til i dag. En streng grøn høst eliminerer ca. 40% af alle druer, for at de resterende 60% kan modne til perfektion. Første høstrunde helliges Brunello’en, mens de resterende druer for lov at hænge en uges tid ekstra, inden de høstes til Toscana IGT.