GIODO Toscana IGT 2013
GIODO Toscana IGT 2013
Supervin's unikke vingaranti
Hvis du ikke er tilfreds med kvaliteten, tilbyder vi at tage vinen retur. Du refunderes det fulde beløb for vinen, også for den første åbnede flaske. Vi betaler selvfølgelig returfragten. (maks. 1 md. efter levering).
10 år gammel kælderskat fra den store Brunello-årgang 2013…
Du kan tælle verdens tilbageværende flasker på få fingre, og så vidt vides har vi de sidste i Europa!
Det har været en prøvelse at holde nallerne fra Carlo Ferrinis lækre Giodo Toscana IGT 2013. Men nu kommer belønningen…
Vi ville ønske, at alle kunne smage denne store Sangiovese i ældre udgave. Realiteten er, at de få heldige (læs: hurtige!) belønnes med et fløjsblødt, frugtlækkert og nærmest burgundisk elegant mesterværk af en perfekt modnet mini- Brunello.
Sangiovese-druerne er plukket fra selvsamme enkeltmark som GIODOs Brunello, men Carlo laver sin Toscana IGT i en mere frugtlækker stil med kortere fad- og flaskemodning.
Carlo Ferrini er kåret til verdens bedste ønolog af Wine Enthusiast og Italiens bedste af Gambero Rosso. Jancis Robinson hylder 2013 som en "exceptionel" god årgang i Montalcino. Her smager du hvorfor...!
Smagenote
Ved ophældningen præsenterer den 10 år gamle GIODO sig elegant kirsebærrød med moden kant... Næsen er i topform med duft af tørrede røde blomster, modne skovbær, sorte kirsebær og blomme, der giver plads til modne strejf af urter, tobak, balsamico, kaffegrums og læder... I munden smuk ren og harmonisk, med friskhed, frugt og kældermodnet komplesitet i skønneste samspil. Superflot Sangiovese med de fineste silketanniner og pikante urtekrydderier i eftersmagen. Drik nu, eller gem 10-15 år fra høståret.
Anmeldelser af GIODO Toscana IGT 2013
92/100 International Wine Report
“The 2013 Giodo is a gorgeous effort from one of Tuscanys most accomplished enologists, Carlo Ferrini. This wine dazzles with pretty aromas of dark cherries and wild berries along with spring floral, sweet spices and eucalyptus notes emerging from the glass. On the palate this is elegant and refined, showing wonderful structure and balance with fine, silky tannins and a beautiful touch of acidity which carries over onto the long finish. A lovely showing and should only become more complex as it evolves over the next few years.”
Anbefales til grillet oksekød, indmad, lam, italienske specialiteter, svampe og modne oste. Nyd vinen ved 16-18°C.
Giodo Toscana IGT 2013 er fremstillet af 100% Sangiovese fra Giodo-marken i det centrale Montalcino. Marken skråner 10% mod sydøst, og har en jordbund af porøs og fossilholdig kalksten. Druerne dyrkes økologisk, og vinen fremstilles med skånsom ”hands off” winemaking – dvs. ingen tilsætning af gær og en kort macerationstid, uden ”pump-overs”. Modnet 12 måneder på franske egetræsfade, samt 12 måneder på flaske.
Om GIODO
”Dette er min drøm.”, fortæller topønologen Carlo Ferrini om sit Giodo-projekt. Fra en lillebitte mark i det centrale Montalcino fremstiller Carlo to gigantiske Sangiovese-vine, hhv. Giodo Toscana Rosso IGT og Giodo Brunello di Montalcino. Vinene har opnået hhv. 97 og 100 pts. hos James Suckling.
Wine Spectator kalder Carlo Ferrini for ”one of Tuscany’s great winemakers”. Og det er vel ikke for meget sagt, når man bl.a. har skaffet 100 ”perfekte” Parker pts. til Casanova di Neri? Sideløbende med sin karriere som konsulterende ønolog købte Carlo Ferrini i 2002 sit eget stykke land, hvor han på lidt over 2 ha plantede 15 forskellige Sangiovese-kloner.
Marken blev døbt Giodo, en sammentrækning af Giovanna og Donatello (Carlos forældre). Fra dette kølige, solbeskinnede terroir har Ferrini med ubarmhjertig drueselektion som katalysator frembragt vine i verdensklasse - fra første årgang (2009) og frem til i dag. En streng grøn høst eliminerer ca. 40% af alle druer, for at de resterende 60% kan modne til perfektion. Første høstrunde helliges Brunello’en, mens de resterende druer for lov at hænge en uges tid ekstra, inden de høstes til Toscana IGT.