Four Vines Naked Chardonnay 2021
Four Vines Naked Chardonnay 2021
Supervin's unikke vingaranti
Hvis du ikke er tilfreds med kvaliteten, tilbyder vi at tage vinen retur. Du refunderes det fulde beløb for vinen, også for den første åbnede flaske. Vi betaler selvfølgelig returfragten. (maks. 1 md. efter levering).
”TOP 100 BEST BUY FOR 2021 & 2020” – Wine Enthusiast
”Verdens bedste hvidvinskøb” kan nu igen komme i dit vinglas!
Naked Chardonnay er så episk lækker, at den californiske drømmevin 2 år i træk stryger ind på Wine Enthisiasts Top 100 over verdens bedste vinkøb – og den nye årgang 2021 fortsætter med at levere hvidvins-value ud over alle grænser!
Som navnet Naked lover, får du her en superfræk californisk Chardonnay! Befriende strippet for overdrevne fadnoter – men med favnen fuld af æbler, mineralsk citrus, nektariner og supersaftige meloner.
100% californisk Chardonnay, gæret med burgundiske gærstammer og lagret på let ristede egetræsfade. Det hele kulminerer i en tropisk, cremet og helt igennem forrygende Chardonnay-oplevelse, der rundes af med et diskret touch af toast, smør og vanilje fra fadlagringen. Kæmpe anbefaling herfra!
Smagenote
I glasset præsenterer Naked 2021 sig med en let gylden farve, der glimter med grønne reflekser. En himmelsk duft åbenbarer hurtigt med hvide forårsblomster, friskskårne grønne æbler, saltet grape, nektariner og honningmelon, som efter et par slyngture i glasset giver plads til lidt smør, kanel og vanilje. I munden blød og lækker flot definerede frugtnuancer og et diskret kys af fadkrydderi. Eftersmagen er så rislende frisk og læskende, at man umuligt kan holde fingrene fra glasset! Drik nu, eller gem 4-6 år fra høståret.
Anmeldelser af Four Vines “Naked” Chardonnay Central Coast California 2021
93/100 Mad & Monopolet
”Four Vines har masser af forskellige vine i deres portefølje, fælles for dem er, at de leverer høj kvalitet til fornuftige penge. Denne “Naked Chardonnay” har en flot duft af “Granny Smith”-æbler, pærer, melon, grape, men skifter også til mere fyldige noter som smør, hasselnødder og vanilje. I munden en den fyldig, rund og har en god frugtsødme og syre til at styre den i mål. Navnet skyldes muligvis, at druerne høstes om natten, så de er svære at se - deraf “Naked Chardonnay”.”
92/100 WineWherever, Rasmus Christensen
"De kalder godt nok vinen for "naked", men den er ellers godt polstret med en fedmefuld krop, tyngde, syre og smag af gule blommer og briocheboller. Ligesom alle de andre vine fra dette vinhus, er denne vin fuld af udtryk og og personlighed."
90/100 Houlberg
"Den minder på mange måder om foregående ... har samme note af Jolly Time, hyld og tropisk frugt med ananas, mango, fersken, pærer, abrikos samt kantaloup melon. Den har smørfedme, marcipan og en svag grøn note, men ikke så kompleks, men i stedet med venligt ansigt og bløde strøg på ryggen. I munden har vinen nogle af de samme smage ... måske endda med peber sammen med den eksotiske frugt og en syre, der er mere klar og tydelige end hos foregående The Willing, men fortsat rund, blød samt comfortagtig. Men samtidig er den mere luftig, grønnere og har lidt mere pågående bid ... om end på en blid facon ... 90 point. Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 159,95 kr., men kan fås til 129,95 kr. ved køb af 6 flasker."
........
Ratings fra tidl. årg.
91/100 Wine Enthusiast (årg. 2019)
”#2 TOP 100 BEST BUY FOR 2021” ... carries all the tropical hallmarks of the style, starting with jasmine and guava flesh on the nose. The palate is generous in both acidity and flavor, showing pineapple, lychee, guava and stone fruit that linger into the grippy finish.”
Nyd den solo - eller til fisk og skaldyr, sushi, kylling, tapas, lyst kød, salater og milde oste. Servér ved 10-12°C.
Vinen er fremstillet på 100% californisk Chardonnay fra kystnære Central Coast AVA, hvor tåge og vind fra Stillehavet gør sit til at holde frugten sitrende frisk. Druerne høstes om natten og de kølige morgentimer, så kun kernesund frugt finder vej til den færdige vin. En skånsom presning frigiver den mest delikate druemost, som gærer frugtbevarende på temperaturstyret ståltank med burggundiske gærstammer. Efter endt gæring holdes hovedparten af vinen frisk på ståltank, mens en lille procentdel lagres på let ristede egetræsfade og gennemgår den blødgørende malolaktiske gæring. Flasken har skruelåg.
Om Four Vines
“These are truly exciting wines at excellent prices. Hard to beat that.” – Wine Spectator
Four Vines blev grundlagt i 1994 af punkrocker, surfer og winemaker Christian Tietje i partnerskab med vennerne Bill Grant og Susan Mahler. Garageprojektet fra Paso Robles bjergtog fra starten både det brede publikum og de kræsne vinkritikere med en serie powerfulde vine. Altid venlige i smagen, ofte dristige i design.
I 2010 blev stafetten givet videre til Derek Benham fra Purple Wine i Sonoma. Tietje forblev dog i en årrække efter salget tilknyttet Four Vines som konsulterende ønolog, og kvaliteten er forblevet i helt særklasse til prisen.