0Kurv

  Tilbage

Spanien

Økologisk

Dominio del Aguila Picaro Vinas Viejas Ribera del Duero 2021

1 fl. pr. stk.
329,95 DKK
6 fl. pr. stk.
279,95 DKK
Udsolgt
Indhent tilbud på storkøb
Anmeldelser
96 Point Winewherever, Rasmus Christensen
95 Point Mad og Monopolet
94 Point Rolf Madsen, Vinexpressen
94 Point Houlberg
93 Point Vinous
93 Point Tim Atkin
93 Point Vinhjernen, Anders Halskov-Jensen
★★★★★★ (6 ud af 6) GASTRO
⭐ 4,2 Vivino

Bestil inden

3 timer 16 min

og vi sender i dag!

Supervin's unikke vingaranti

Supervin's unikke vingaranti

Hvis du ikke er tilfreds med kvaliteten, tilbyder vi at tage vinen retur. Du refunderes det fulde beløb for vinen, også for den første åbnede flaske. Vi betaler selvfølgelig returfragten. (maks. 1 md. efter levering). Læs mere her.

Fri fragt v. køb for 1.000,00 mere

Fri fragt!

Køber du for 1000,00 kr. samlet, så sender vi gratis vinen til din hoveddør!

30 dages udvidet returret

30 dages udvidet returret

Hos Supervin tilbyder vi 30 dages udvidet returret.

Spanien

Økologisk

Dominio del Aguila Picaro Vinas Viejas Ribera del Duero 2021

UdsolgtVingaranti

Supervin's unikke vingaranti

Hvis du ikke er tilfreds med kvaliteten, tilbyder vi at tage vinen retur. Du refunderes det fulde beløb for vinen, også for den første åbnede flaske. Vi betaler selvfølgelig returfragten. (maks. 1 md. efter levering).

Beskrivelse:

"96 point. Et brag af en vin!  ... noget af det bedste, man kan opleve fra Ribera del Duero. Jeg er kæmpe fan." - WineWherever

"95 point. Dette er kongevin fra Spanien – intet mindre! Til prisen er den helt fantastisk."  - Mad & Monopolet

"94 point. Ligesom sidst bliver jeg nærmest blæst bagover af Picaro del Aguila fra en af Spaniens allerbedste winemakere... Super tæt og saftig i munden med en enorm koncentration. Spottet hos Supervin til ca. 200 kr. Høj genkøbsfaktor." - Vinexpressen

"94 point.  Ugens vin. Det er sgu en vild lille bandit. Hvor er det cremet, blødt og smelter næsten i munden .,.. som sidst både opulent, ødsel samt overdådig. Den har en godmodig, tonstung, vægtig og mørk frugt med stor massefylde." - Houlberg

"93 point. Det er dejlig vin, det her ... Et flot køb til seksstyksprisen på 199,95" - Vinhjernen

"★★★★★★ (6 ud af 6 stjerner) Er det den bedste Picaro til dato? Jeg tror det ... Afsindig god vin ... et af de tilfælde, hvor man næsten er ligeglad med prisen, men den holder sig ovenikøbet på jorden." - Rene Langdahl, Gastro 

“2021 looks like a superb vintage in Ribera del Duero…” – Robert Parker

Ny årgang af Ribera del Dueros vildeste value!

Med 95 points fra Robert Parker scorede Pícaro i forrige årgang sin hidtil højeste rating nogensinde hos verdens mest betydningsfulde vinanmelder. Her bankede den samtidig ind på en delt fjerdeplads som den bedste vin i Ribera del Duero foran dusinvis af berømte vine til langt højere priser. Ingen nævnt, ingen glemt!

Fans af Ribera del Duero kan roligt glæde sig. 2021 er en fremragende årgang, hvor det højtbeliggende terroir i La Aguilera med +80 år gamle Tempranillo-stokke endnu engang leverer trylledrik af fineste karat. Denne årgang forkæles endda med endnu længere fadlagring – 15 mdr. på de bedste franske bourgogne-fade, der findes.  

Dominio del Aguila høstede sin anden 100 points-rating hos Robert Parker sidste år og er godt i gang med at cementere sin status som Ribera del Dueros nye kultnavn. Om mange år vil man se tilbage på dette tidspunkt, hvor Pícaro engang kunne købes til denne ufatteligt lave pris.

Med Picaro 2021 får du den mest frugtlækre og elegant parfumerede Tempranillo fra Jorge Monzón, der er oplært hos berømte Domaine de la Romanée-Conti og Vega Sicilia.

Smagenote

Picaro 2021 præsenterer sig i glasset med en dyb kirsebærrød farve, der i kanten har et violet skær. Næsen kommer dig i møde med en hyper-elegant, frisk og parfumeret duft, der er blevet Picaros varemærke. Nyplukkede roser, jordbærsaft, bubblegum, sorte kirsebær og brombær åbner ballet, der efterfølges af lidt urter og delikate krydderier fra den 15 måneder lange fadlagring på de bedste bourgognefade... Picaro smyr sig om tungen som flydende fløjl med vibrerende, supersaftig og perfekt fadkrydret Tempranillo-frugt, der står knivskarpt i 2021-årgangen. Eftersmagen er lang og intens med elegant tanninbid og fine strejf af kanel og grøn te. Picaro pisker fra alle kultkonkurrenterne i 2021! Drik nu, eller gem +10 år fra høståret.

Anmeldelser af Dominio del Aguila Picaro Ribera del Duero 2021

96/100 WineWherever, Rasmus Christensen
"Et brag af en vin! Balancen mellem det mørke og kødfyldte, og det friske og aromatiske er simpelthen en fornøjelse at opleve. Den har så mange lag der bliver ved med at udvikle sig, og det skaber dimensioner i denne vin, der er noget af det bedste, man kan opleve fra Ribera del Duero. Jeg er kæmpe fan."

95/100 Mad & Monopolet
"Dette er kongevin fra Spanien – intet mindre! Til prisen er den helt fantastisk. Lavet på et blend af Albillo, Bobal og Tempranillo og så kommer den fra det populære område Ribera del Duero. Næsen er spækket med duft af kirsebær, brombær, oliven, krogmodnet kød/flæsk, kærnemælk og et hint af røg. I munden er den fyldig og elegant, hvor der både er spansk power, men også elegance – lidt som en matador i sit es. 1 stk 319,95 – v/ 6 fl. 199,95 "     

94/100 Rolf Madsen, Vinexpressen
"Høj genkøbsfaktor. Ligesom sidst bliver jeg nærmest blæst bagover af Picaro del Aguila fra en af Spaniens allerbedste winemakere. Masser af kernemælk, ymer, og brombær. Læg dertil et skvis af vanilje, appelsinskal og mørke oliven. Super tæt og saftig i munden med en enorm koncentration. 94. Spottet hos Supervin til ca. 200 kr."

94/100 Houlberg
"Duften er vild ... nærmest en blanding af mørk, gæret frugt og en polynesisk vaniljestang. Der er som altid skrald på med en mælket aroma suppleret med våde fade, sorte oliven, sødlig tobak, en mørk frugt med solbær, brombær og Amarena kirsebærsauce, godt med engelsk og finsk lakrids, kakaopulver og mælkechokolade. Det er sgu en vild lille bandit. Hvor er det cremet, blødt og smelter næsten i munden .,.. som sidst både opulent, ødsel samt overdådig. Den har en godmodig, tonstung, vægtig og mørk frugt med stor massefylde. Det er sorte kirsebær og solbær, mens fadpræget også er eksplosivt og ret massivt med kanel, vanilje, chokolade og lakrids. Der kommer også en let, tør bitterhed og stramme taninner,  som skaber lidt struktur, hvilket sammen med en lille syre skaber friskhed på et let måde. 94 point. Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 319,95 kr., mens prisen ved køb af 6 flasker er 199,95 kr."

93/100 Vinous
“The 2021 Pícaro del Águila, sourced from old vines in La Aguilera, Ribera del Duero, has a light garnet appearance. The nose offers enticing notes of sour cherry and a hint of blood over dried flowers. Light and lean, the chalky texture and faintly juicy palate lead to a compact, flavorful, lasting fruit finish. This is reminiscent of a Burgundy in its weight and overall feel.”

93/100 Tim Atkin, Master of Wine

93/100 Vinhjernen, Anders Halskov-Jensen
"
Det er dejlig vin, det her. Næse af solmodne brombær og nydeligt pift af fad. Munden er silkeblød, har god fylde og finkornet tannin. Helstøbt og drikkeklar oplevelse allerede nu. Et flot køb til seksstyksprisen på 199,95 hos @supervin.dk 93p"

★★★★★★ (6 ud af 6 stjerner) René Langdahl, Gastro 
"Er det den bedste Picaro til dato? Jeg tror det. Den er i hvert fald mindst på niveau med 20'eren, men jeg synes faktisk, dens blidt koksede noter og den langpebrede næse frisker yderligere. Afsindig god vin ... et af de tilfælde, hvor man næsten er ligeglad med prisen, men den holder sig ovenikøbet på jorden. Husk; du er langt fra nydansk opfattelse af Ribera del Duero her. Stilen er betydeligt mere frisk og med fuldstændig integreret egefad. Sure brombær, kirsebær, rosenpeber, sort te og tørrede jordbær. Her er helklaser og naturligt nok intracellulær gæring, som giver udadvendt frugtighed. Frugten stammer fra marker i La Aguilera, hvor vineriet ligger, og den berømmede landsby La Horra."  

.....

Forrige årgang:

94-97/100 Houlberg (årg. 2020)
"6 Thumbs Up. Næsen er landlig og animalsk ... virkelig skrald på, har mælkede noter, våde fade, sort og sødlig tobak, en mørk frugt med solbær, brombær og Amarena kirsebærsauce, godt med engelsk og finsk lakrids, kakaopulver, mælkechokolade, blomster, skolekridt ... hvor dufter vinen dog bare freaking f..... godt. Det bliver aldrig helt for tungt, for vinen har også en tør og balsamisk syre. I munden minder vinen om 2019'eren ... opulent, ødsel samt overdådig. Den nærmest smelter i munden, virkelig cremet, fyldig med en stilfærdig godmodig, tonstung og mørk frugt samt et tydeligt fagpræg med kanel, vanilje, chokolade og lakrids. Der kommer også en let, tør bitterhed, som skaber lidt struktur, hvilket sammen med en lille syre skaber friskhed på et let måde. Hvor er det bare en vild lækker vin og atter lader jeg med rive med, så dermed ligger jeg som sidst lige mellem 5,5 og 6 tomler." 
(vurderet ved en tilbudspris på kr. 239,95)

95/100 Robert Parker (årg. 2020)
"The juicy, velvety and aromatic red 2020 Pícaro del Águila Tinto is fine-boned and quite faithfully represents what they want to express with this cuvée; it's very tasty and has some chalkiness (perhaps through less ripeness than in years like 2018) with 14% alcohol and mellow acidity. The nose reveals some Côte-Rôtie-like notes of smoked meat and violets. 2020 delivered a good crop of healthy grapes that produced the finest wine to date for this bottling. This is superb, elegant and powerful, with everything in place (seems to be the signature of 2020) and perfectly integrated oak. 71,382 bottles and 1,979 magnums produced.
It was bottled in September 2021."

95/100 Rolf Madsen, Vinexpressen (årg. 2020)
"Så er der saxofonsolo! Helt vidunderlig og let rustik duft af læder, mørke bær, lidt sorte oliven og en gang stødt sort peber. Monster lækker i smagen, der oser af racerenhed, god luftighed – ja og så er den faktisk også relativt kølig munden. Læg dertil en god gang saftige tanniner og en læskende gummesyre, der bider de helt rigtige steder i munden. Masser af dejligt DNA, sund aura og velkomponeret energi. Ugens vinhit – jeg er fan! 95"

95/100 Winewherever, Rasmus Christensen (årg. 2020)
"Jorge Monzóns evne til at få et smukt, elegant og næsten parfumeret udtryk ud af de gamle Tempranillo vinstokke, holder ikke op med at imponere mig. Knuste syrlige røde bær, krydderurter, Madagaskar vaniljestænger, spændstig syre og finpoleret glatte tanniner. Specielt balancen mellem det fine parmuferede og det kraftfulde, står virkelig i flot symbiose her. "

94/100 Flaskehalsen (årg. 2020)
"I første omgang er det som om, at Picaro del Aguila virker en anelse lukket, men efterhånden som den vågner i glasset, er det en usædvanligt marmelade-præget frugtbombe, når man tager med i betragtning, at vi er i Ribera del Duero. Den skal have noget luft, men så byder den veltilfredst ind med bløde nuancer og læner sig op ad den mere friske og dybdegående stil, vi kender fra området. Men med masser af frugt og imødekommende charme." (vurderet ved en tilbudspris på kr. 239,95)

92/100 Ekstra Bladet (årg. 2020)
"Ung vin fra Ribera del Duero men lavet på druer fra gamle vinstokke. Masser af bærintensitet flot balanceret med fadet. Dybde drevet af frugten. Yderst flot vin men lidt mere tør end 2019 årgangen"

Nyd vinen til lam, grillet oksekød, and, vildt, sortfodsskinke samt modne oste. Servér ved 16-18°C.

Domino del Aguila Picaro 2021 er baseret på druer fra mindst 80 år gamle stokke. 90% Tempranillo samt 10% samplantede sorter som Albillo, Bobal, Garnacha og Tempranillo Gris. Markens nordvendte orientering, dens beliggenhed 860 meter over havet samt den kalkholdige jordbund er alle faktorer med betydning for denne vins unikke elegance og aromatiske finesse. I vineriet får vinene ekstra parfume og grønne nuancer fra gæring med stilke. Modnet 15 mdr. på franske egetræsfade og aftappet uden klaring.

Om Dominio del Aguila

Dominio del Aguila – husk navnet! – har på få år præsteret, hvad ingen hidtil troede muligt: at opnå Parker-ratings på niveau med de mest legendariske navne i Ribera del Duero. Ingen nævnt, ingen glemt! Dominio del Aguila blev grundlagt i 2010, og drives af parret Jorge Monzón og Isabel Rodero.

Aguila er et nyt familieejet vineri i den idylliske landsby La Aguilera, i Ribera del Duero. Jorge Monzón kommer fra en lang række af vinmagere, så der er dyb tradition for vin i hans familie. Jorge er ønologuddannet på universiteter i både Bordeaux og Bourgogne, Frankrig – og har årelang erfaring fra hhv. Domaine de la Romanée-Conti og Bodegas Vega Sicilia. Spanske vine i indiskutabel verdensklasse...

Dominio del Aguila besidder 30 hektar af rigtig gamle vinstokke, hvor mange er langt over 50 år og nogle helt op til 150 år gamle. Størstedelen af deres vinstokke bliver dyrket certificeret økologisk og med et konstant øje for at skåne og bevare naturen bedst muligt. Jorge flirter med biodynamiske principper, hvor han i stedet for at bruge sprøjtemidler bruger urtesafter, som afskrækker utøj på vinstokkene.

Jorge og Isabel, hans kone, efterlever et ”artisinal winemaking”-koncept. I stedet for nye og effektive metoder til at afstilkning og presning af druer bliver mosten trådt ud med menneskefødder, stadig på stilken. Alt hvad de gør er en ”homage” til naturen og de gaver den giver - og altid med tradition for øje. Den malolaktiske gæring foregår ”En Barrica”, og derefter bliver vinen fadlagret i op til 50 måneder for visse vine. Gæringen foregår i de gamle 15. århundredes gallerier, som er blevet lavet om til vinkældre. Vingården er også blevet renoveret fra sin tidligere triste tilstand til en vingård, som nu summer af liv.

I samme ånd som druedyrkningen bliver vinen hverken filtreret eller klaret, før den bliver flasket. Visionen er at producere intense, sejlivede og elegante vine, som også skal kunne nydes nu.

Årgang 2021
Servering 16-18°C
Gemme potentiale +10 år fra høståret.
Alkohol 14 %
Indhold 75 cl
Lukketype Kork
Emballage 6 stk. papkasse
1 fl. pr. stk.
329,95 DKK
6 fl. pr. stk.
279,95 DKK
Udsolgt
Indhent tilbud på storkøb
Anmeldelser
96 Point Winewherever, Rasmus Christensen
95 Point Mad og Monopolet
94 Point Rolf Madsen, Vinexpressen
94 Point Houlberg
93 Point Vinous
93 Point Tim Atkin
93 Point Vinhjernen, Anders Halskov-Jensen
★★★★★★ (6 ud af 6) GASTRO
⭐ 4,2 Vivino

Bestil inden

3 timer 16 min

og vi sender i dag!

Supervin's unikke vingaranti

Supervin's unikke vingaranti

Hvis du ikke er tilfreds med kvaliteten, tilbyder vi at tage vinen retur. Du refunderes det fulde beløb for vinen, også for den første åbnede flaske. Vi betaler selvfølgelig returfragten. (maks. 1 md. efter levering). Læs mere her.

Fri fragt v. køb for 1.000,00 mere

Fri fragt!

Køber du for 1000,00 kr. samlet, så sender vi gratis vinen til din hoveddør!

30 dages udvidet returret

30 dages udvidet returret

Hos Supervin tilbyder vi 30 dages udvidet returret.

Lignende produkter