Domaine du Pégau Pink Pégau 2019
Domaine du Pégau Pink Pégau 2019
Supervin's unikke vingaranti
Hvis du ikke er tilfreds med kvaliteten, tilbyder vi at tage vinen retur. Du refunderes det fulde beløb for vinen, også for den første åbnede flaske. Vi betaler selvfølgelig returfragten. (maks. 1 md. efter levering).
Frankrigs største rosé? Rhône-dronningen Laurence Feraud fra berømte Domaine du Pegau i Chateauneuf-du-Pape har med Pink Pegau skabt verdens 8. vidunder.
Med en smag så rig, fyldig og kompleks, at den vil slå benene væk under enhver fan af Bandol og Tavel.
Den høje klasse i glasset stammer fra gamle vinstokke, der vokser klos op ad grænsen til Chateauneuf-du-Pape. Tilsat et magisk touch fra kælderrotterne hos Pegau er resultatet intet mindre end magisk…
Smagen er ren verdensklasse – og hvor herligt med seriøs og madvenlig rosé, der kan nydes året rundt!
Smagenote
Klassisk lys provencefarve. Næsen er dybt dragende med delikat duft af røde blomster, jordbær, tørrede tranebær og granatæblesessens, som elegant akkompagneres af lidt middelhavsurter, støvet mineralitet og en salt havbrise. I munden tør, cremet og fyldig med pirrende friskhed og saltet mineraltet lige under den frugtlækre overflade. Eftersmagen er seriøs og kompleks med flot længde og et diskret urtet præg. Drik nu, eller gem 5-8 år fra høståret.
Anmeldelser af Domaine du Pégau Pink Pégau 2019
91/100 Rasmus Christensen, Winewherever
"Tophuset Pégau denne gang i en spændende rosé udgave. Velstruktureret med kraft og fylde der er flot balanceret af en spændstig syre."
En luksuriøs aperitif - og en lækker partner til sushi, fisk og skaldyr, lette asiatiske retter, tapas, fjerkræ og fyldige salater. Nyd vinen ved 10-12°C.
Vinen er lavet på et klassisk sydfransk blend af 70% Cinsault, 20% Grenache og 10% Carignan, som Pegau håndhøster fra 35 til 60 år gamle vinstokke på egne topmarker i Sorgues, umiddelbart syd for Chateaneuf-du-Pape!
Vinens sarte Provence-farve er opnået ved skånsom direkte presning af druerne. Gæringen foregår langsomt og frugtbevarende på ståltank med temperaturstyring. Vinen afrundes modner to måneder på tank inden aftapning på flaske.
Domaine du Pegau fra Chateauneuf du Pape blev etableret i 1987 af den kvindelige winemaker Laurence Feraud, som efterfølgende har gjort vingården verdensberømt på rekordtid.
Feraud-familien har dog lavet vin på ejendommen i flere generationer, og efter navneforandringen til Domaine du Pegau har Laurence videreført sin far Paul Ferauds relativt traditionelle og karakterfulde vinstil.
Succesen er godt hjulpet af flagskibet Da Capo, som kun laves i særlige årgange, og som hele 5 gange i træk er tildelt perfekte 100 point fra verdens største vinkritiker, Robert Parker.
Navnet Pegau er et gammelt provencalsk udtryk for en særlig vinkande, som blev fundet ved udgravninger af 1300-tallets pavepalads i Avignon.