Domaine Caillot Meursault La Barre Dessus - Clos Maguerite 2015
Domaine Caillot Meursault La Barre Dessus - Clos Maguerite 2015
Supervin's unikke vingaranti
Hvis du ikke er tilfreds med kvaliteten, tilbyder vi at tage vinen retur. Du refunderes det fulde beløb for vinen, også for den første åbnede flaske. Vi betaler selvfølgelig returfragten. (maks. 1 md. efter levering).
"95 point. Når man smager vin af denne kvalitet, så er det virkelig svært ikke at tænke, “det er det eneste, jeg vil drikke resten af mit liv”” - Mad & Monopolet
"95 point. WAUW for dejlig aroma ...Mums." - Houlberg
"94 point. Vinen næsten vælter ud af glasset..." - WineWherever
"93 point. Lækkerbisken fra Meursault..." - Vinexpressen
"★★★★ Excellent Producer" - Robert Parker
”Det var en mesterlig servering” - Information
På Michelin-restauranten Søllerød Kro sender en nøddeagtig hvid bourgogne, serveret til grillet havtaske, Informations madanmelder i himlen... Vinen er Meursault La Barre Dessus fra Domaine Caillot.
Domaine Caillot har ingen hjemmeside. Intet marketingsbudget. Eneste fokus er kvalitet og atter kvalitet. Vinene støvsuges af sommelierer på verdens toprestauranter og anmeldes nærmest aldrig... men når det sker, spærrer alle bourgognefans øjnene op!
Allerede i 1862 klassificeres La Barre Dessus blandt Meursaults bedste village-marker. Kvaliteten fra de snart 50 år gamle vinstokke på Clos Margeurite (Michel Caillots muromkransede monopolmark inde i La Barre Dessus) gør tykt grin med andre producenters Meursault 1er Cru! Vinen har scoret vanvittige 96 point i Wine Spectator - foran Comtes Lafons 3000 kroner dyre Meursault fra nabomarken Clos de la Barre...
Det her er Meursault i kultklassen. Smørblød, rig og cremet med ristet vaniljekrydderi og en fin, sprød mineralitet... Som nevø til Pierre Morey, der i 20 år var kældermester for verdensberømte Domaine Leflaive, har Michel Caillot lært fra den bedste.
Smagenote
Allerede ved opskænkningen dragende og smuk gylden i glasset.... Næsen er elegant og smukt balanceret med intens duft af hvide blomster, pære, saltet citrus, flintesten, hasselnødder, nektariner, abrikos, smør, røg og vanilje... Klassisk Meursault med et personligt, mineralsk touch! Hvidvinen lækker sig blidt på tungen med sin lækre, smørbløde tekstur. Smagen er kompleks og pakket med fine nuancer! Våd kalksten, salt og citrus mænger sig med fede ferskennoter, anis, ristede briocheboller, nødder og udsøgte krydderier fra den lange fadlagring… Imponerende Meursault! Drik nu, eller gem 10-15 år fra høståret.
Anmeldelser af Domaine Caillot Meursault La Barre Dessus
95/100 Mad & Monopolet
"Når man smager vin af denne kvalitet, så er det virkelig svært ikke at tænke, “det er det eneste, jeg vil drikke resten af mit liv”. Meursault er efter min mening kongen, når det kommer til hvidvin, det er helt enkelt fantastisk. Denne har det hele - skønneste duft af grillet citron - syrlig men sødmefuld - ristede hasselnødder, smør, vanilje, et hint af lakrids - uha, det er lækkert! I munden er den let fyldig, har en lækker syre og fin frugtsødme - der spilles helt enkelt på alle tangenter her." (vurderet ved en tilbudspris på kr. 579,95)
95/100 Houlberg
"6 Thumbs Up. WAUW for dejlig aroma ... her kan man allerede fra starten dufte både fedme og samtidig en snorlige, ren frugt. Der er smørfedme, en omgang brunet smør, nødder, skumfiduser, vanilje, søde og letristede krydderboller, men så også en ren, fin og let tropisk frugt af ananas, abrikos og grillet citron, lidt hvide blomster og samtidig luftig, rund, elegant og indtagende. Smagsmæssigt har vinen smidt overfrakken med de søde, ristede fadnoter og underneden har den en dejlig sylespids syrlighed, meget ren, rank, pågående og kyssemunds citronsyre. Vi har vredet de gule citroner, så der ikke er mere farve tilbage. Det smager som granité af ren citron, hvor duften breder vingerne ud, mens smagen holder alt stramt, kontrolleret og laserskarp. Mums. 95 point. Forhandles af Supervin, hvor prisen er 679,95 kr., mens du ved køb af 6 flasker kan købe vinen til 449,95 kr."
94/100 WineWherever
"Stor og ekspresiv vin fra en af de små gemte vinmarker nær den lille og stille landsby, Meursault, hvor kvaliteten kan nå næsten uhørte højder. Intens mængde af syrlige gule frugter, margurit blomster, powerful syre og stor, fyldig og cremet krop der fylder hele munden ud. Vinen næsten vælter ud af glasset, men man har stadig fornemmelsen af, at det foregår på koordineret vis, og med en vis elegance.
93/100 Rolf Madsen, Vinexpressen
"Denne lækkerbisken fra Meursault kommer fra et særligt markstykke i La Barre Dessus, og den er da også helt sin egen. Faktisk minder den mig nok mere om en puligny med et imponerende syre-attack. I duften har vi masser af af ananas, citrus og lidt popcorn, mens smagen er fuldstændig tilbagelænet og rank som en lanse med en syre, der kører i dobbelttakt. Bravo. 93" (vurderet ved en tilbudspris på kr. 450)
......
Tidligere årgange:
96/100 Wine Spectator (tidl. årg.)
“Full-bodied yet incredibly elegant. So refined it smells of little but a vague mineraliness, and it's the same story on the palate--a great concentration of terroir, cream, compact tropical fruit and stone--with good acidity and subtle toastiness.”
93/100 John Szabo, Master Sommelier (tidl. årg.)
”This is an intriguing example of Meursault. I can't say classic, but it has terrific intensity and screaming minerality. The nose offers up a particularly natural, matchstick-tinged bouquet (sulphides notes), flowers and dried apricot, chamomile and dried hay, and a certain botanical edge reminiscent of bay leaf and other dried, sweet herbs - terrific complexity in the absence of obvious oak. The palate is mid-weight, balanced and fresh, perched on a laser-sharp wave of acidity crashing into a long finish. Quite a ride all in all”
93/100 Wine Review Online (tidl. årg.)
“…the elegance of this Meursault makes it more like a Premier Cru than a village wine. Luxuriously lush, it retains grace that's the hallmark of excellent white Burgundy.“
Nyd den til stegt fisk og skaldyr, fjerkræ og lyst kød, cremede svamperetter samt oste i den nøddeagtige såsom Comté, Gruyère eller Vesterhavsost. Server ved 10-13°C
Vinen er fremstillet på 100 % Chardonnay fra 45 år gamle vinstokke på den ler og kalkstenholdige enkeltmark La Barre Dessus, der regnes blandt de bedste village-terroirs i Meursault. Nærmere bestemt fra samme voksesteds muromkransede Clos Maguerite, som er Domaine Caillots egen monopolmark. Den delikate most af de håndplukkede hele klaser spontangærer med terroirets egen gær. Grundet Caillots ekstra kølige kælder varer gæringen meget længere end normalt, helt ind til april efter høsten. Og da den malokatiske gæring før er afsluttet i løbet af sommeren året efter, så frigives vinen først efter 2 års modning. Det første år modner hvidvinen på 228 liters burgundiske egetræsfade, heraf 20% helt nye. Herefter omstikkes vinen til yderligere 1 års modning på tank. Aftappet uden filtrering.
Om Domaine Caillot
”★★★★ Excellent producer” – Robert Parker
Domaine Caillot fra Meursault blev etableret i 1961 af Roger Caillot, far til den nuværende ejer, Michel Caillot. Michel begyndte at arbejde ved sin fars side allerede i slutningen af 1980’erne, inden han midt i 1990’erne overtog det fulde ansvar for vinproduktionen.
I 1999 fik Michel sit første store hædersbevis, da selveste Wine Spectator belønnede hans Meursault La Barre Dessus med 96 point og hans Batard-Montrachet med endnu mere ”umulige” 99 point.
Michel sender ellers ikke sine vine til anmeldelse. Han har heller ingen hjemmeside. Kvaliteten af hans vine, og efterspørgslen på dem, tillader ham at blæse moderne marketing en lang march.
I dag råder Michel over 13 hektar vinstokke – med hovedfokus på hvidvinene fra Meursault samt Puligny-Montrachet, Batard-Montrachet og Santenay.
Alle marker dyrkes økologisk, dog uden certificering. Grøn høst og streng drueselektion bringer høstudbyttet helt ned omkring 25 hektoliter pr. hektar - så kun perfekt modne og smagsintense Chardonnay-druer finder vej til de færdige vine. Spontangæring af hele drueklaser sker med terroirets egen gær.
I vineriet opererer Michel med tre etager, så druer, most og vin med tyngdekraften kan flyttes skånsomt rundt - helt uden brug af pumper. Kalkstenskælderen i Meursault er meget kold! De lave temperaturer trækker gæringen ud og giver en mindre forceret udvikling af langt mere delikate aromaer. Smagen forfines yderligere ved den 2 år lange og kølige kældermodning, der tålmodigt afventer fuldbyrdelsen af den malolaktiske gæring. Vinene holdes længst muligt på de fine gærrester og omstikkes kun én gang før aftapningen. Ingen filtrering.
Resultatet er vidunderligt balancerede hvidvine med cremet tektur, fin mineralitet og nøje afstemt fadkrydderi. Domaine Caillot er en af de bedste adresser i Meursault. Som et kuriosum kan det nævnes, at Michels onkel, Pierre Morey, i 20 år var kældermester for berømte Domaine Leflaive i Puligny-Montrachet.