Chateau Le Monteil d'Arsac Haut-Médoc Cru Bourgeois 2016
Chateau Le Monteil d'Arsac Haut-Médoc Cru Bourgeois 2016
Supervin's unikke vingaranti
Hvis du ikke er tilfreds med kvaliteten, tilbyder vi at tage vinen retur. Du refunderes det fulde beløb for vinen, også for den første åbnede flaske. Vi betaler selvfølgelig returfragten. (maks. 1 md. efter levering).
"92 point. MODEN OG RAR BORDEAUX... Alderen betyder, at de vildeste kanter er slebet af, og i stedet er smagen fløjlsblød og saftig. Det smager rigtig godt..." - Flaskehalsen
“91 points. Some very attractive, toasty oak and bright, ripe dark berries…” – James Suckling
"91 point. Le Monteil d'Arsac Haut-Médoc Cru Bourgeois var oprindeligt førstevinen på slottet ... Det er sgu en virkelig flot Bordeaux vin ... og det er vildt, at man kan få sådan én med 8 år på bagen og i sådan en flot årgang til denne lave pris." - Houlberg
"91 point. En glimrende Bordeaux med alder... Duften er klassisk, hvor du får brombær, blommer, cigarkasse, læder, røg, skovbund og lakrids. I munden er den rund, ren poleret frugt - flot arbejde med fadet, hvor tanninerne fuldender vinen." - Mad & Monopolet
"90 point. Tingene hænger fint sammen i smagen med blå/sort frugtkompot og vanille. Løftes af fin mineralitet af grus, jern, mint, viol og tør lakrids. Strukturen fornægter sig ikke og fremstår ultra klassisk og drikkeklar." - Vinvalget
"This wine comes from the small portion of the Arsac vineyard that is in Haut-Médoc rather than Margaux" - Wine Enthusiast
”98 point. Classic Vintage” – Wine Enthusiast Vintage Chart (Médoc 2016)
“2016 Exceptional vintage… Superb qualitative potential” – Château d’Arsac
Helt ærligt tror vi ikke, et Bordeaux-køb kan overgå udsolgte Monteil d’Arsac 2015… Indtil vi smager 2016!
Det højt anerkendte Margaux-slot Château d’Arsac er med internationale topratings op til 94 point samt toprangering som Cru Bourgeois Exceptionel det tætteste du kommer Grand Cru Classé uden at betale prisen.
I kælderen tryller super-ønologen Eric Boissenot, der også laver 1. Cru Classé for Lafite, Latour, Mouton og Château Margaux. Vi taler crème de la crème.
Selvom slottet råder over én sammenhængende vinmark, primært i Margaux, er man tvunget til at lave to topvine. Årsagen er, at markens øverste del, ”Le Monteil”, strækker sig en lille smule ind i Haut-Médoc og derfor ikke må sælges som Margaux.
Kvaliteten er på samme vanvittige niveau, og rent faktisk var Haut-Médoc «Le Monteil d'Arsac» oprindeligt slottets førstevin!
Idet markedsvilkårene gør Haut-Médoc både billigere og sværere at sælge end Margaux, har vi fået en unik mulighed for at tilbyde Le Monteil d´Arsac i drømmeårgangen 2016 til ren vanvidspris!
Et absolut ”TOP PICK” fra en af de mest eftertragtede Bordeaux-årgange i nyere tid!
Smagenote
Le Monteil d'Arsac 2016 præsenterer sig elegant mørklilla i glasset… Næsen lover imponerende Bordeaux med en power og mineralsk finesse forbeholdt de største årgange! Solbær, mørke blommer, ”Margaux-pafumeret” viol, frisk mynte, grafit, læder og våd skovbund vælter dig i møde og følges smukt på vej af ristede kaffebønner, chokolade, lakrids og cedertræ fra fadlagringen… Vinen lægger sig blød som silke på tungen, hvor den lækre solbærfrugt møder fornem mineralsk finesse samt luksuriøst krydret kompleksitet fra adskillige års kældermodning på fad og flaske. Alle tråde samles i en minutlang finish med elegante tanniner. Snublende tæt på Grand Cru Classé... og om muligt endnu større end 2015! Drik nu, eller gem 10-15 år fra høståret.
Anmeldelser af Château le Monteil d'Arsac Haut-Médoc Cru Bourgeois 2016
92/100 Flaskehalsen
"MODEN OG RAR BORDEAUX... Hvis der er noget, der kendetegner en Cabernet Sauvignon-vin, så er det de tydelige noter af solbær. Og er der noget, der kendetegner en Bordeaux-vin, så er det de lidt vilde tanniner, der får tænderne til at føles ru og lilla. Er der noget, der kendetegner en vin med alder, er det at noterne er smeltet sammen til en intens og kompakt oplevelse. Chateau Le Monteil d’Arsac Haut-Medoc er en Bordeaux-vin fra 2016, som til en vis grad har alle ovenstående elementer. Men tanninerne er blødt godt op, så de bidrager til den samlede smagsoplevelse, der er behagelig og rigtig nem at nyde. Alderen betyder, at de vildeste kanter er slebet af, og i stedet er smagen fløjlsblød og saftig. Det smager rigtig godt, men den skal næppe have en menneskealder i kælderen. Normalpris kr. 169,95, Set til kr. 69,95 Supervin | 5 Stj., 92 Pts."
91/100 James Suckling
”Some very attractive, toasty oak and bright, ripe dark berries that deliver a fresh and vibrant impression. The palate has a smooth array of vibrant, succulent red plums and berries in a ripe, plush and dense style A blend of 52 per cent merlot and 48 per cent cabernet sauvignon.”
91/100 Houlberg
"Le Monteil d'Arsac Haut-Médoc Cru Bourgeois var oprindeligt førstevinen på slottet og i denne årgang 2016 er den lavet på et blend med 48% Cabernet Sauvignon og 52% Merlot, som kommer fra den øverste del af Monteil bjergskråningen ... Duften er vel det, som man kan kalde ædel ... den er mørk og egentlig ret klassisk med solbær, brombær, kandiserede sorte kirsebær, godt med træ, cedertræ, mahogni, teaktræ og linolie. Der er også fadpræg med lakrids, mørk chokolade, kaffebønner, kanel og vaniljesukker og man mærker også lidt muldjord, våd skovbund samt at vinen virker meget moden i udtrykket. I munden er det en smooth ... næsten på vej til at være cremet. Alligevel har den masser af liv, godt med frisk frugt, der endnu også er syrlig og til den lysere side med hindbær, tranebær, solbær, bitre kirsebær og en syre, der holder alting rank og oprejst. Den suppleres af knastørre tanniner samt en spids sort te bitterhed. Det er sgu en virkelig flot Bordeaux vin ... og det er vildt, at man kan få sådan én med 8 år på bagen og i sådan en flot årgang til denne lave pris. Jeg lander på 91 point. Forhandles af Supervin, hvor prisen er 169,95 kr., mens prisen er 69,95 kr. ved køb af 6 flasker."
91/100 Mad & Monopolet
"En glimrende Bordeaux med alder så du får mulighed for at smage en absolut drikkeklar Bordeaux, hvor du både kan fornemme modenhed og bestemt også friskhed, som mest kommer til udtryk i form af en let mineralitet. Duften er klassisk, hvor du får brombær, blommer, cigarkasse, læder, røg, skovbund og lakrids. I munden er den rund, ren poleret frugt - flot arbejde med fadet, hvor tanninerne fuldender vinen. Sæt den til en cote de boeuf og der er fuldt hus. 1 stk 169,95 / BEDSTE PRIS pr. stk. v/ 6 fl. 69,95"
90/100 Vinvalget
"69.95 v 6stk. På næsen pæn koncentration af blandede bær i forskellige farver, kaffe, vanilje, mint og jern som den gode slags på et 80'er BMX cykelstel.. Tingene hænger fint sammen i smagen med blå/sort frugtkompot og vanille. Løftes af fin mineralitet af grus, jern, mint, viol og tør lakrids. Strukturen fornægter sig ikke og fremstår ultra klassisk og drikkeklar. 90 point. "
Gold Medal Winner - Concours de Bordeaux d’Aquitaine
Vinen er fremstillet på et Haut-Médoc-blend af 52% Merlot og 48% Cabernet Sauvignon, som Château d’Arsac selekterer fra den del af slottets grusholdige enkeltmark, der skræver fra Margaux og ind over grænsen til Haut-Médoc. Vinen gærer med frugtbevarende temperaturstyring ved 26-30°C på ståltank, mens den 3-4 uger lange maceration trækker seriøs farve, smag og tannin fra drueskindet. Efter endt gæring modner vinen 12 måneder fordelt på ståltank samt på 225 liters barriquefade (1/3 nye, 1/3 et år gamle og 1/3 to år gamle).
Om Château Monteil d’Arsac
Med sin 900 år lange historie hører Chateau d’Arsac til blandt Médoc-halvøens ældste vinslotte. Blandt de prominente ejere kan nævnes Thomas de Montaigne, der var bror til den berømte franske filosof Michel de Montaigne. I 1930’enre og frem til 1986 var slottet forladt og nærmest i ruiner. Frem til midten af 1990’erne fik den nye ejer, Philippe Raoux, genplantet vinmarkerne , renoveret bygningerne og moderniseret produktionsfaciliteter. I dag råder d’Arsac over 112 hektar vinmarker i Margaux og Haut-Médoc, og såvel Chateau d’Arsac (Margaux) og Le Monteil d’Arsac (Haut-Médoc) høster flotte roser hos de store, internationale anmeldere.