Castiglion del Bosco Dainero Rosso Toscana IGT 2017
Castiglion del Bosco Dainero Rosso Toscana IGT 2017
Supervin's unikke vingaranti
Hvis du ikke er tilfreds med kvaliteten, tilbyder vi at tage vinen retur. Du refunderes det fulde beløb for vinen, også for den første åbnede flaske. Vi betaler selvfølgelig returfragten. (maks. 1 md. efter levering).
"93 points. Delicious" - James Suckling (årg. 2019)
"92 point. Meget velkomponeret og poleret vin" – WineWherever (årg. 2019)
"91 point. Nice" - Houlberg (årg. 2019)
"91 point. perfekt til en god pastaret eller en simreret" - Mad & Monopolet (årg. 2019)
Det er næsten for godt til at være sandt… Netop som Castiglion del Bosco har annonceret at Dainero kommer til at udgå af deres sortiment, kontakter de os med et glemt kælderparti af den drikkemodne årgang 2017.
Du får nu en sidste chance for at købe et af vores bedste italienske rødvinstilbud. Når der bliver udsolgt, kan den ikke købes igen!
Castiglion del Bosco er berømt for Brunello i 99 point-klassen og stjerneenkeltmarken Campo del Drago! Et eksklusivt vinslot, der også mestrer kunsten at lave gigantiske value for money.
Dainero er som Brunello & Pomerol i ét og samme glas! Det perfekte match mellem Sangioveses lyse og urteprægede kirsebærfrugt, svøbt i Merlots mørke og fløjlsbløde chokoladenoter.
Smagenote
Dainero står frisk og vibrerende kirsebærrød i glasset. Toscansk charmenæste med henrivende aromaer af viol, saftige røde kirsebær, blommer og solbær, der komplimenteres af middelhavsurter, tobak, cigarkasse, chokolade og espresso. I munden lækker smooth - med solmodne bær og luksuriøs Bordeaux-elegance. Lang finish herligt strejf af toscanske krydderurter. Perfekt drikkemoden årgang 2017 fra det store Brunello-slot! Drik nu, eller gem 6-8 år fra høståret.
Anmeldelser af Castiglion del Bosco Toscana IGT Dainero
93/100 James Sucking (årg. 2019)
”Currant and blackberry character with hints of spices on the nose. Medium-bodied with very fine tannins and a bright, vivid finish. Delicious now...”
92/100 WineWherever, Rasmus Christensen (årg. 2019)
"Masser af frugtfylde, kirsebær og brombær, laurbærblade og helt blødgjorte tanniner. Meget velkomponeret og poleret vin der ville kunne tilfredsstille de fleste. 1 stk 199,95 – TILBUD V/ 6 FL. 79,95"
91/100 Houlberg (årg. 2019)
"Kompleks, dyb og animalsk næse ... svampe, champignon, violer, blomstereng, roser, hasselnødder, eukalyptus, gærede kirsebær, blåbær, frisk eg og fadnoter. Der er lakrids, mælkechokolade, kaffe, rigtig mørk og fed balsamico samt kanel og vanilje. Derudover har vinen noget dekadence ... gammel mahognitræ, linolie og sødlige smålumre krydderier og lakridskonfekt. Nice. I munden er vinen lettere, men klart blødere end fx 2015'eren, imidlertid med en ren, direkte og småsyrlig side med hindbær, lidt tranebær og brombær, mineraler, Campari bitterhed og en syrlig balsamico eddike, ren frugtsyre og i det hele taget lækker syre, der giver vinen elegance og klasse. 91 point.Forhandles af Supervin, hvor en flaske koster 199,95 kr., mens prisen er 79,95 kr. ved køb af 6 flasker."
91/100 Mad & Monopolet (årg. 2019)
"Sangiovese og Merlot går ofte hånd i hånd i Toscana, og det fungerer rigtig godt. Denne Castiglion del Bosco Dainero har duft af kirsebær, solbær, cedertræ, vanilje og mynte. I munden er den helt smooth, rund, fyldig og slutter af med en god syre og fine tanniner. Den passer perfekt til en god pastaret eller en simreret med masser af svampe og krydderier. Normalpris kr. 199,95 – Set til kr. 79,95"
92/100 James Suckling (årg. 2018)
"Loads of primary fruit showing now, set very much in the essence-zone with cherry compote, violet perfume and blackberry purée. The palate shows good depth and composition, though, a firm layering of tannins carrying darkly spiced fruit long and vivid, thanks to refreshing acidity."
90/100 Vinhulen (årg. 2018)
"Violet. Duften indleder med ymer og mejeri suppleret af krydrede mørke bær og nyspidset blyant/cedertræ. Varm og indbydende duft. Smagen er fyldig, blød og rund med masser af krydderi, cedertræk, nyspidset blyant, kirsebær og mørke bær med fast frugtsyre i passende mængde. Ingen kanter i denne unge vin der har både frugtoverskud og finesse - selv i sin unge alder. Forholdsvis drikkeklar og egentlig snarere elegant end kraftig. Virkelig vellavet vin der fortjener et år eller to i kælderen, inden du nyder den, så den lige kan runde af og modne." - vurderingspris kr. 149,95
★★★★★ Flaskehalsen (årg. 2018)
"Når jeg skal vælge mine favorit-Merlot-vine, så står der oftest en del toscanske i forreste række, og denne Dainero fra Castiglion del Bosco sniger sig altså også med frem i førerfeltet. Toscanerne kan noget med at skabe en flot balance mellem den bløde stil, de markante krydderier og en særlig frugtpræget friskhed. Til sammen udgør de krydrede og markante sider en smagfuld oplevelse, der sammen med frugtprægets sirlighed og Merlot-druens blødhed giver et vidunderligt helhedsindtryk." - vurderet ved en tilbudspris på kr. 149,95
Vinen er en selvskreven ledsager til italienske retter som pizza og spaghetti bolognese, men den passer også glimrende til det danske køkken.
Dainero 2017 er fremstillet på 90% Merlot og 10% Sangiovese. De håndplukkede druer stammer fra det kystnære Riparbella-område. Briser fra Middelhavet samt en beliggenhed 450 meter over havet giver ekstra friskhed og finesse til den solmodne frugt. Modnet 6 mdr. på franske barrique-fade, heraf 30% nye og 70% 1-2 år gamle. Vinen bliver frigivet efter yderligere 6 mdrs. afrunding på flaske.
Om Castiglion del Bosco
Da Massimo Ferragamo i 2003 overtog Castiglion del Bosco, købte modekongen ikke bare en vingård, men samtidig resterne af en middelalderlandsby med slot, tårnbygning og omkring 2.000 hektar skov! Ruinerne blev restaureret, og Ferragamo lod nye bygninger opføre i samme toscanske stil. Til sidst havde han skabt et imponerende, 5 stjernet luksusresort med 18 hullers golfbane og hele pivtøjet. Og det var her, Caroline Wozniacki fejrede sit bryllup i fjor... Lykkeligvis havde Ferragamo også penge til et topmoderne vineri inkl. en stor fadkælder med barriquefade i hundredevis. Den historiske vingård, der i 1967 var medstifter af Brunello-konsortiet, dyrker nu 62 hektar Sangiovese (økologisk certificeret fra 2016). Vinene laves under ledelse af winemaker Cecilia Leoneschi og hælder stilistisk til den moderne, fadkrydrede side, mens anmeldelserne rangerer Castiglion del Bosco oppe i den absolutte Brunello-elite. Der fremstilles flere ”luksus-Brunello’er”, heriblandt den berømte enkeltmarksvin, Campo del Drago. I Maremma driver Castiglion del Bosco sideløbende vingården Tenuta Prima Pietra, hvis vin er baseret på franske druesorter.