Bodegas Caudalia Umea Grenache Blanc 2020
Bodegas Caudalia Umea Grenache Blanc 2020
Supervin's unikke vingaranti
Hvis du ikke er tilfreds med kvaliteten, tilbyder vi at tage vinen retur. Du refunderes det fulde beløb for vinen, også for den første åbnede flaske. Vi betaler selvfølgelig returfragten. (maks. 1 md. efter levering).
Årets mest legesyge hvidvin!
Grenache Blanc spiller normalvis hovedrollen i de store hvide Chateauneuf du Pape-vine. En anden højborg for den udsøgte drue er Navarra i Nordspanien. Her stortrives druen i 500 meters højde, hvor den bevarer sin friskhed og aromatiske finesse.
Det lille vinhus Bodegas Caudalia har fremtryllet en cremet og mineralsk lækkerbisken med ekstremt høj læskefaktor. Viva España!
Smagenote
I glasset har vinen en flot strågul farve med ungdommelige grønne nuancer. Frisk og frejdig næse med fine jasminblomster, store saftige ferskner og abrikoser, der også byder på søde pærer, der minder om de grønne vingummier fra Matador-mixen. Vinder lander blød og cremet i munden med herlig frugt, der i sin lange finish tilføres spændende mineralske nuancer. Skøn og sjov hvidvins-oplevelse!
Vinen er fremstillet på 100% Grenache Blanc (Garnacha Blanca), som det lille vinhus Bodegas Caudalia selekterer fra marker omkring landsbyen San Martín de Unx i Navarra-zonen Baja Montaña. Vinen gæres på ståltanke for at bare den friske og druetypiske stil. 20 % af vinen er modnet på 500 L egetræsfade, så der tilføres en tilpas mængde fadkompleksitet til smagen, dog uden dominere frugtsmagen.
Om Bodegas Caudalia
“Vores filosofi er, i respekt for jorden og miljøet omrking os, at lade hver enkelt druesort udtrykke sig maksimalt”
Vi finder det lille vinhus Bodegas Caudalia 500 meter oppe i Navarra-subzonen Baja Montana, hvor de to ejere, Ivan Lopez Barco og Raquel Grandival Allende, har dedikeret sig til økologisk dyrkning af blot 8 hektar med rødvinsdruerne Syrah, Garnacha, Graciano og Tempranillo.
Klimaet er køligt for Navarra. Indflydelsen fra Pyrenæerne og Atlanterhavet er mærkbar og giver en langsommere druemodning, der resulterer i vine med stor aromatisk finesse og klassisk druetypicitet.
I kælderen fremhæver winemaker Raquel Grandival Allende terroirets unikke karakter ved at lade mosten spontangære med de naturligt forekommende gærstammer, ligesom valget af relativt store franske egetræsfade, mellem 400 og 500 liter, tjener til at bevare vinenes autentiske og druetypiske udtryk.