Bodegas Amaren Rioja Alavesa Selección de Viñedos 2019
Bodegas Amaren Rioja Alavesa Selección de Viñedos 2019
Supervin's unikke vingaranti
Hvis du ikke er tilfreds med kvaliteten, tilbyder vi at tage vinen retur. Du refunderes det fulde beløb for vinen, også for den første åbnede flaske. Vi betaler selvfølgelig returfragten. (maks. 1 md. efter levering).
”93 points. Great notes of red fruit (red liquorice, strawberry and currant) with notes of black fruit (black liquorice and blackberry), spicy peppers..." – Vivir el Vino
”93 point. En saftig frugtbombe... - Winewherever
"92 point. Selv til normalprisen er den alle pengene værd” - Flaskehalsen
"92 point. Du får mere end forventet" - Mad & Monopolet
Når den powerfulde, Ribera del Duero-inspirerede winemaking hos Amaren møder Rioja Alavesas kølige, kalkholdige terroir, så sker der for alvor spændende ting i glasset.
100 point-producenten Amarens såkaldte entry-level Rioja, Selección de Viñedos, starter meget sigende der, hvor andres kvalitetsdrømme holder op... med fantastisk, fadkrydret og topanmeldt Tempranillo!
Kun håndhøstede, dobbeltsorterede og (ucertificerede) økologiske druer fra op mod 50 år gamle vinstokke finder vej til denne forrygende Rioja, der i vinkælderen forkæles med 12 måneders modning på 225 liters franske og amerikanske barriquefade.
Hvis du vil smage, hvorfor Master of Wine Tim Atkin toprangerer Amaren som Cru Classé, på sin prestigeliste over Riojas bedste vinhuse, så skynd dig at købe denne vin. Røverkøb i kultklassen!
Smagenote
Allerede i glasset indsmigrende med sine mørke kirsebærfarve og violette kant… Næsen tager over med elegant fadkrydret frugt i spandevis… Violer, jordbær, kirsebær og fuldmodne brombær møder skovbund, lakrids, røg, urter, kokos, kryddernelliker og lækre, ristede espressobønner... På tungen silky smooth og med flot nuancerede frugtnoter af røde og mørke bær, der vibrerer smukt med de mineralske kalkstrejf og perfekt afstemte krydderier fra fadlagringen. Elegante silketanniner og bløde strejf af svesker løfter afslutningen endnu et notch opad. Sagt med vanlig nordjysk underdrivelse… TASTY AS HELL! Drik nu, eller gem 8-10 år fra høståret.
Anmeldelser af Amaren Rioja Alavesa Selección de Viñedos 2019
93/100 Vivir el Vino
”The nose awakens great notes of red fruit (red liquorice, strawberry and currant) with notes of black fruit (black liquorice and blackberry), spicy peppers and authentic aromas of violets and white flowers, awakening the aromas of young Rioja Alavesa wines. The palate is silky, subtle and very fruity, but with a lot of tannic structure that gives it weight in the mouth. We recognize the red and black fruit, spices, dairy and metallic notes of the soil with good acidity.”
93/100 Verema
93/100 Winewherever, Rasmus Christensen
"Entry-level vin fra den Tempranillo-dominerede vingård i Alavesa. Og de ligger rigtig flot ud med en saftig frugtbombe, hvor fadet er godt integreret og afdæmpet, og hvor syren giver en imponerende friskhed. Den har masser af krydrede noter, men det er stadig med en energi og friskhed, der gør den spændende og super indbydende. Det er en fornøjelse at have at gøre med en vingård, der ligger så meget kærlighed i alle deres vine."
92/100 Flaskehalsen
"Topvinen fra Bodegas Amarén er denne smagnings helt store oplevelse. Her har vi skruet normalprisen ned til en tredjedel, og vi får stadig stor, potent og meget kompetent i glasset. Det er frugtigt, samtidig med at vi fornemmer velkendte krydrede note af klassisk Rioja-fad [...] selv til normalprisen er den alle pengene værd."
92/100 Mad & Monopolet
"Til prisen er dette en helt perfekt “hverdagsrødvin”, hvor du får mere end forventet. Den er velkomponeret og godt lavet. I næsen har den urter - nelliker, rosmarin og røde bær, vanilje, mørk chokolade, friskbrygget kaffe og et lille hint af flæsk, som nogle spanske vine kan have. I munden er den fyldig, rund, har fine tanniner og en lækker sødme - utrolig nem at drikke."
90/100 Houlberg
"Duftmæssigt er det en landlig aroma ... og læg dertil lidt fad, en mørkelilla frugt af blåbær, hindbær, svesker, røg og en smule gran, nelliker, rosmarin samt engelsk lakrids. Der er nogle søde krydderier, spidskommen, vanilje samt røget bacon. I munden er det frisk, tørt med mørk frugt, måske lidt rustikt med tranebær, blåbær, brombær og svesker, men med en syrlig side og masser af træ, cedertræ ... pænt tørre og markante tanniner samt virkelig et friskt bid med masser af syre. 90 point."
Gold Medal Winner - Mundus Vini
Nyd den til lam, oksekød, vildt, grill, tapas, and og osteanretninger. Servér ved 16-18°C
Vinen er fremstillet på 90% Tempranillo og 10% Garnacha, som Amaren-teamet selekterer manuelt fra egne topmarker i Rioja Alavesa. Hovedparten af vinmarkerne ligger i Samaniego, hvor de relativt kølige terroirs veklser fra skråninger til vinterrasser med kalk og grus i jordbunden.
I vineriet sorteres først drueklaserne og dernæst hele intakte druer, så kun perfekt moden frugt finder vej til den færdige vin. For at maksimere det aromatiske udtryk vinificeres de to druesorter separat. Den frugtbevarende gæring på betontank efterfølges 8 dages maceration, hvor vinen trækker ekstra farve, smag og tanniner fra drueskindet. Herefter omstikkes den færdiggærede rødvin til 12 måneders lagring på 225 liter barriquefade - 50% franske og 50% amerikanske. Inden frigivelse til salg afrundes vinen yderligere ved 12 måneder flaskelagring i Amarens kølige vinkælder.
Om Bodegas Amaren
Ny 100 point-producent fra Rioja!
I 1995 var Jose Luis Cañas - ejeren af det verdensberømte Rioja-hus af samme navn – i gang med at udvikle en ny Tempranillo-vin, da hans mor pludselig dør. Han beslutter herefter at grundlægge et nyt vinhus som en hyldest til moren, Ángeles, der også havde viet sit liv til familiens vingård. Bodegas Amaren har hjemme i den klassificerede sub-region Rioja Alavesa. Druerne kommer fra mikroskopiske vinmarker med gamle vinstokke, der kun yder meget små høstudbytter. I Rioja Alavesa mærker man en tydelig maritim indflydelse fra Atlanterhavet, der kun ligger 120 kilometer herfra, hvilket er med til at give vinene en vidunderlig friskhed og elegance.
Amarens imponerende portefølje af vine fordeler sig i to forskellige serier. ”Los pilares de Amaren” indeholder både en fadgæret hvidvin på Viura og tre rødvine, der skabes på de tre Rioja-favoritter; Tempranillo, Garnacha og Graciano. Vinene sammensættes af druer fra svimlende 815 parceller, der er beplantede med gamle vinstokke på mellem 60 og +100 år! Hos Amaren kombineres det moderne og traditionelle i vinfremstillingen, forstået på den måde, at man ikke nødvendigvis vil gøre brug af de præ-definerede ”Crianza” og ”Reserva”-betegnelser. Det er terroiret og frugten, der skal have plads til at skinne, så hver årgang behandles unikt på den måde winemakeren finder mest optimal.
Amaren fremstiller også en flagskibsserie med fire enkeltmarksvine under navnet ”Las Fincas de Amaren” – ”Amarens gårde”. 4 unikke kultvine fra højtliggende terroirs i Rioja Alavesa, der leveres i nummererede flasker. Her taler vi en produktion på helt ned omkring et par tusind flasker pr. årgang. Den absolutte topvin ”Chelus” høstede i 2019 de perfekte 100 points hos Vivir el Vino, der kaldte vinen for ”Revelation of the year”. En helt enestående bedrift og et bevis på, at Bodegas Amaren hører til blandt Riojas bedste producenter.